Aftensmad Hovedret Tilbehør. Arbejdstid: 25 min. Ovntid: 1-1¼ time. Middelsvær at lave. Lav pris. Som hovedret: 3 personer. Som tilbehør: 5-6 personer.
# Ingredienser
til Kartoffelfad med tomater og basilikum
750 g kartofler
500 g tomater
2 løg
1 fed hvidløg
½ dl olie
2 spsk finthakket persille
2 spsk fintklippet, frisk basilikum
salt og peber
Endvidere:
3 dl lys bouillon
½ dl (frisk)reven parmesanost
¾-1 dl rasp
Ovnfast fad
*
Sådan laves Kartoffelfad med tomater og basilikum
1. Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
2. Skold og flå tomaterne og skær dem i skiver.
3. Pil løg og hvidløg. Hak løgene groft og hvidløget fint.
4. Sæt ovnen på 170 °C.
5. Svits løgene gyldne i olie på panden.
Tilsæt det hakkede hvidløg og lad det svitse med et øjeblik.
6. Kom kartoffelskiverne på panden og vend dem i løgene, til
de har taget lidt farve. Vend krydderurterne i og krydr med salt og peber.
7. Fordel kartoffelblandingen i et halvdybt ovnfast fad.
Dæk med tomatskiverne og hæld bouillonen ved.
8. Bland parmesanost og rasp og drys det over tomatskiverne.
Sæt fadet i ovnen 1-1¼ time, så er kartoflerne møre.
Tips: Server Flûtes til og Agurkesalat,
græsk. Eller server retten som tilbehør til kødretter.
Se flereopskrifter med Kartofler
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------