Kartoffelsalat er altid meget populær; ikke mindst om
sommeren, hvor de nye kartofler er allerdejligst. Nyd den som tilbehør til fx
grillet kød, eller bare serveret som den er. Denne salat er perfekt på en lun
sommeraften. Bedst 24 timer i døgnet
Forberedelsestid 30 min. Tilberedning 35 min. Let. Til 4
pers.
# Ingredienser
6-8 store kartofler, vaskede (se Kokketips)
1 stor tomat
1 salathoved
1 skalotteløg, finthakket
friskklippet purløg, ved servering
revet parmesan, ved servering
MARINADE
2 tsk sennep
1 spsk hvidvinseddike
1 dl olie
70 g parmesan, friskrevet
* Tilberedning
1. De rengjorte kartofler lægges i en stor gryde vand med
salt.
De bringes i kog og simrer i 30-35 min, eller til de føles
møre ved et stik med en skarp kniv.
Hæld vandet fra kartoflerne og giv dem et kort ophold i
koldt vand.
De pilles, snittes i 1 cm tern og stilles til afkøling.
2. En lille gryde vand bringes i kog.
Skær et lille kryds i toppen af tomaten, og blancher den i
det kogende vand i 10 sek.
Derefter flyttes den kort over i en skål koldt vand.
Pil forsigtigt skindet af tomaten og skær den i kvarte.
Kernerne fjernes med en skarp kniv, og kødet snittes meget
fint. Det stilles til side.
3. Dressingen laves ved at røre sennep og eddike grundigt
sammen i en lille skål.
Rør evt. salt og peber i.
Olien tilsættes i en tynd stråle under stadig piskning.
Når dressingen er jævn og cremet, er den færdig.
Den revne parmesan røres i dressingen, som vendes godt rundt
med de kolde kartoffeltern.
4. Hele salatblade anrettes smukt på 4 tallerkener.
Kartoffelsalaten fordeles ligeligt herpå, og der drysses med
finthakket skalotteløg,
purløg og hakket tomat.
Pynt evt. med lidt ekstra parmesan og friskkværnet sort
peber.
Kokketips Kartoffelsalat er selvsagt bedst med
friskopgravede kartofler, men er det uden for sæson, kan den udmærket laves med
aspargeskartofler eller små pillekartofler.
Se alle de bedste opskrifter med Kartofler
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.