Tilbehør. Arbejdstid: 20 min. Trækketid, løg: ca 5 min. Ovntid: 1 time. Let at lave. Mellem pris.
4 personer.
# Ingredienser
til Løg i rødvin
500 g skalotteløg
1 bdt persille
1 bdt basilikum
Endvidere:1,5-2 dl rødvin
25 g smør
ovnfast fad
*
Sådan laves Løg i rødvin
1. Pil løgene.
Det går lettest, hvis de overhældes med kogende vand og står
og trækker i vandet nogle min.
2. Sæt ovnen på 170 °C.
Skyl, tør og hak persille og basilikum.
3. Smør et ikke for stort ovnfast fad, løgene skal stå tæt.
Fordel løgene i fadet og drys med de hakkede krydderurter.
Hæld rødvinen ved og fordel smørskiverne over løgene.
Læg låg på fadet eller dæk det med alufolie.
4. Sæt fadet midt i ovnen og lad løgene bage en times tid.
Dryp dem af og til med rødvinen.
Server løgene varme eller afkølede.
Server løgene til kød og fiskeretter.
Tips: Almindelige løg skåret i kvarte kan bruges.
Hvidvin kan erstatte rødvinen, specielt hvis løgene serveres
til lys mad.
Se alle de bedste opskrifter med Løg
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------