Denne dejlige risret kan enten serveres som et selvstændigt
måltid eller som tilbehør til andre retter. 💘
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 5 min.
Tilberedning: 25 min.
# Ingredienser
350 g langkornede, hvide ris fx basmati ris
1 tsk gurkemeje
2 spsk solsikkeolie
225 g courgetter, skåret i skiver
1 rød peberfrugt, udkernet og skåret i skiver
1 grøn peberfrugt, udkernet og skåret i skiver
1 frisk, grøn chili, udkernet og fint hakket
1 gulerod, groft revet
150 g bønnespirer
6 forårsløg, skivede, plus ekstra til pynt (kan udelades)
2 spsk lys sojasauce
salt
* Tilberedning
1. Hæld ris og gurkemeje i en gryde med letsaltet vand og
bring det i kog.
Dæmp varmen og lad risene simre, til de akkurat er møre.
De afdryppes godt og overskydende væde presses ud med et
stykke køkkenrulle.
Sættes til side.
2. Varm olien i en stor, forvarmet wok.
3. Tilsæt courgette og lynsteg under omrøring i ca. 2 min.
4. Tilsæt peberfrugter og chili og lynsteg i 2-3 min.
5. Tilsæt de kogte ris lidt efter lidt og vend det hele godt
sammen efter hver tilsætning.
6. Tilsæt gulerødder, bønnespirer og forårsløg og lynsteg
under omrøring i yderligere 2 min.
7. Stænk sojasauce over og server straks, evt pyntet med
ekstra forårsløg.
Næringsindhold:
Kalorier 228. Sukker 5 g. Proteiner 5 g. Fedt 7 g.
Kulhydrater 37 g. Mættede fedtsyrer 1 g.
Kokkens tip
Hvis man vil gøre det ekstra lækkert, kan man tilsætte nogle
få safrantråde, udblødt i kogende vand, i stedet for gurkemeje.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Ris
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.