Arbejdstid: ca 1 time. Hviletid, lasagne dej, i alt: ca 1 time. Kogetid, lasagneplader: ca 3 min. Middelsvær at lave. Lav pris.
# Ingredienser
til Lasagne, hjemmelavet
400 g hvedemel (ca 6,5 dl)
4 æg
1 tsk fint salt
2 spsk olie
*
Sådan laves Lasagne, hjemmelavet
1. Læg melet i en bunke på køkkenbordet.
Lav en fordybning i midten og slå æggene ud heri. Tilsæt
salt og 1 spsk olie.
2. Løft melet ind over æggene, evt med en gaffel, og ælt
dejen glat, fast og smidig.
Er den for tør, kan den tilsættes en smule lunkent vand, er
den for blød, må melet suppleres.
3. Lad dejen hvile tildækket ca 30 min.
4. Del dejen i 2 portioner og udrul hver portion på et
meldrysset bord.
Rul dejen ud i seje tag, drys dejpladen med hvedemel og rul
igen.
Bliv ved med at rulle og hive, til dejen er ensartet tynd.
5. Hæng den første dejplade over et kosteskaft eller
lignende, med klæde på, mens den anden dejplade udrulles.
Hæng også den over et kosteskaft og lad dejpladerne hvile ca
30 min.
6. Læg dejpladerne ud på køkkenbordet, en ad gangen, og skær
dem i plader på 7x10 cm.
7. Bring rigeligt, letsaltet vand i kog i en gryde.
Tilsæt 1 spsk olie og kog lasagnepladerne, nogle stykker ad
gangen, et par min.
Tag dem op med en hulske og læg dem på et rent klæde.
Nu er de klar til brug.
Grønne lasagneplader:
(Lasagne verdi) tilberedes på samme måde som almindelige lasagneplader, men med
kun 3 æg og 75 g spinatpuré:
Damp friske spinatblade i det skyllevand, der hænger ved.
Tryk de kogte spinatblade fri for vand og blend dem eller
kør dem gennem persillekværnen, lad puréen afkøle og bland den i dejen.
Se også Fettuccine
verdi (billedserien).
Lasagneplader bruges bl.a. til Lasagne verdi al forno
og lignende retter.
Lasagne, hjemmelavet
1. Læg melet i en bunke på bordet.
Lav en fordybning i midten og slå æggene ud heri.
Tilsæt salt og 1 spsk olie.
2. Løft melet ind over æggene, evt med en gaffel og ælt
dejen glat, fast og smidig.
Lad dejen hvile tildækket, ca 30 min.
3. Del dejen i 2 portioner.
Rul en portion ud ad gangen.
Rul dejen ud i seje tag og drys dej pladen med hvedemel og
rul igen.
Bliv ved med at rulle og hive, til dejen er ensartet tynd.
4. Hæng den første dej plade over et kosteskaft med klæde
på, mens den anden dej plade udrulles.
Hæng også den over kosteskaftet.
Lad dejpladerne hvile ca 30 min.
5. Læg dejpladerne ud på bordet, en ad gangen.
Skær dem i plader på 7x10 cm.
6. Bring rigeligt, letsaltet vand i kog og tilsæt 1 spsk olie
og kog pladerne, nogle stykker ad gangen, et par min.
Tag dem op med en hulske og læg dem på et rent klæde.
Nu er de klar til brug.
Se alle de bedste opskrifter med Lasagne
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------