Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ca 40 min. Kogetid i alt: 30 min. Middelsvær at lave. Mellem pris.
4 personer.
# Ingredienser
til Ris à la grecque
1 løg
2 spsk olie
3 fed hvidløg
3 tomater (evt. 4-5 flåede fra dåse)
6 grove frokost pølser eller 300-400 g røget medisterpølse
125 g champignon
1 peberfrugt
150 g langkornede ris (2 dl)
4 dl bouillon eller evt heraf 2 dl hvidvin)
Endvidere:
20 g smør
30 g lyse rosiner (½ dl)
125 g fine grønne ærter (evt. frosne)
*
Sådan laves Ris à la grecque
1. Pil løget og hak det fint. Pil og hak hvidløgene.
Skold tomaterne og flå dem, dåsetomater skal blot dryppe af.
Hak tomaterne groft.
Træk evt. skindet af pølserne og skær dem i skiver.
Skær rodskiven af champignonerne og skyl dem under rindende,
koldt vand.
Tør dem og skær dem i skiver.
Skyl peberfrugten og befri den for frøstol og kerner og skær
den i strimler.
2. Varm olien i en tykbundet gryde og lad løg og hvidløg
svitse svagt gyldent.
Kom tomater, pølseskiver, champignon, peberfrugtstrimler og
ris i gryden.
3. Tilsæt bouillon (vin) og lad det koge småt under låg ca
20 min.
4. Smelt smørret i en lille gryde og kom rosinerne i.
Lad dem snurre et par min.
5. Kom rosiner og ærter i risblandingen.
Lad det hele koge endnu et par min.
Anret risene i et varmt halvdybt fad og server.
Tips: I stedet for ærter kan der bruges snittede
grønne eller gule bønner.
Strimlet icebergsalat kan dampes kort i smør og vendes i
retten lige inden serveringen.
Se alle de bedste opskrifter med Ris
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------