Dette er buffetmad når den er allerbedst. Færdigskivet roastbeef smagt til med en marinade med smag fra det asiatiske køkken.
Forberedelse 10 min. Tilberedning 5 min. 6 portioner
#Ingredienser
½ kg roastbeef i tynde skiver
MARINADE:
1 fed hvidløg
1 cm ingefær som rives
½ dl flydende honning
½ tsk groft kværnet sort peber
2 spsk balsamicovineddike
1 dl japansk soya
GARNERING:
1 salathoved
½ bundt purløg
½ rødløg
1 spsk sesamfrø
* Tilberedning
1. Lav marinaden:
Pil og pres hvidløget. Skræl og riv ingefæren.
Bland honning, hvidløg, peber, balsamicovineddike, soya
og ingefær. Rør til honningen er opløst.
2. Skyl salaten. Ryst den tør og riv bladene i strimler.
Læg dem på et serveringsfad.
Læg derefter roastbeefskiverne på i pæne rækker.
Klip purløget i 2-3 cm lange stykker ned i en skål.
Pil rødløget og hak det fint.
3. Øs marinaden over kødet lige inden serveringen.
Fordel purløg og rødløg henover.
Drys til slut med sesamfrøene.
VARIATION
Hvis du vil servere roastbeefen som hovedret,
så rækker den til 4 personer.
Da er det godt at servere en kartoffel- og rodfrugtkage til.
Om sommeren passer det fint med en kold kartoffelsalat.
Tips:
Et italiensk touch får roastbeefen med en marinade
som er lavet på en god olie, strimlet basilikum og
skivede, grønne oliven.
Bland det med lidt friskpresset citronsaft og 1 nip salt.
Hæld dressingen over kødet. Garner med basilikumblade.
• Roastbeefen er et af de magreste stykker oksekød.
Det er proteinrigt og indeholder vigtige mineraler og
vitaminer.
Pr. portion: Energi: Kcal 151 = kj 634
Kulhydrat 9 g Protein 22 g Fedt 3 g (18%) Fibre 1 g
Se alle de bedste opskrifter med Oksekød, Kalvekød eller Vildt
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.