Lette og luftige pølsebrød til hjemmelavet hotdog. Serveres også
til kogte eller stegte pølser af forskellig slags, og denne udgave kaldes så for
pølse med brød.
Har du først prøvet disse, kan købte pølsebrød ikke længere
følge med. Kan bages på forhånd så de er klar til brug.
Pølsebrød, 12 stk.:
#
Ingredienser tilPølsebrød:
400 g hvedemel (ca 6½ dl)
2½ dl skummetmælk
¼ dl olie
30 g gær
1 tsk salt
* Sådan laves Pølsebrød:
1. Lun mælken let (35 °C), kom
den i en skål og rør gæren ud heri, til den er helt opløst.
2. Tilsæt hvedemel, olie og
salt og ælt dejen godt igennem.
Læg et fugtigt klæde over dejen
og stil den til hævning et lunt sted ca 30 min.
3. Ælt dejen kort igennem og
del den i 12 stykker.
Tril dem til fingertykke pølser
og sæt dem på en smurt, meldrysset bageplade eller på en plade beklædt med
bagepapir.
Lad dem efterhæve, tildækket,
på bagepladen ca 15 min.
Sæt ovnen på 225 °C.
4. Pensl brødene med koldt vand
og bag dem på ovnens midterste rille ca 15 min, til de er gyldne.
5. Lad dem afkøle på en
bagerist, tildækket, hvis de ønskes bløde.
Pølsebrød og Hot dogs - se Hot dogs.
INFO: Et pølsebrød er et aflangt blødt brød bagt på
hvedemel. Almindelige pølsebrød serveres til kogte eller stegte pølser af
forskellig slags, og denne udgave kaldes normalt for pølse med brød. I brødet
kan der være et aflangt snit, som er skåret for at give plads til en varm
pølse. Dette kaldes for en hotdog.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------