Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 20 min. Hævetid i alt: ca 1½ time. Bagetid: 15-20 min. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. Antal: 16 stk.
# Ingredienser
til Rundstykker, grove
50 g smør
4 dl kærnemælk
50 g gær
4 dl tykmælk eller A-38
1 spsk groft salt
250 g fuldkornsmel (ca 4 dl)
750 g hvedemel (12½ dl)
Til pensling: tykmælk eller A-38
Endvidere: fuldkornsmel
*
Sådan laves Rundstykker, grove
1. Smelt smørret i en gryde, hæld kærnemælken ved og lad det
blive lunt (35 °C).
2. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud i den lune
væske.
Rør tykmælk (A-38), salt og fuldkornsmel i.
Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen.
3. Ælt dejen, til den slipper fingre og bord.
Læg dejen tilbage i skålen og lad den hæve lunt og tildækket
40 min.
4. Ælt dejen kort.
Tril den til en pølse, og skær den i 16 stykker med en skarp
kniv.
Form dem til boller.
Smør en bageplade eller beklæd den med bagepapir.
Sæt rundstykkerne på pladen og lad dem efterhæve tildækket, ca
30 min.
5. Sæt ovnen på 200 °C.
Pensl rundstykkerne med tykmælk eller A-38.
Drys med fuldkornsmel.
Bag rundstykkerne midt i ovnen 15-20 min.
Lad dem køle af utildækket på en bagerist.
Tips: Spis rundstykkerne lune med koldt smør eller
spis dem som kuvertbrød til supper eller salatretter. Se også Grovboller, Cranks.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Rundstykker, grove,
koldhævede:
Brug ⅔
af den her nævnte gærmængde og brug kold væske og kolde ingredienser hele vejen
igennem.
Sæt dejen i køleskab (eller koldt) natten over (8-10 timer),
tag den ud og behandl den herefter som ved almindelig (varm) hævning, det vil
sige, ælt den sammen, lad den efterhæve tildækket og bag som angivet.
Se alle de bedste opskrifter med Rundstykker
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------