Bagværk Hjemmebag Brød. Arbejdstid: 25 min. Hævetid i alt: ca 60 min. Bagetid: ca 35 min. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet.
# Ingredienser
til Tomatbrød
600 g hvedemel (ca. 10 dl)
1 tsk salt
2 tsk sukker
3 dl tomatjuice
30 g gær
1 spsk olie
Endvidere:
smør til formen
Form: 2 l
*
Sådan laves Tomatbrød
1. Kom det meste af melet i en skål og bland det med salt og
sukker.
2. Lun tomatjuicen (35 °C) og rør gæren ud heri.
3. Kom blandingen i melet sammen med olien og tilsæt resten
af melet, lidt ad gangen.
Ælt dejen glat og smidig.
4. Lad dejen hæve, lunt og tildækket, ca 30 min.
5. Ælt dejen kort og form den til et aflangt brød.
Læg det i en velsmurt form og lad det hæve, lunt og
tildækket, endnu ca 30 min.
6. Sæt ovnen på 225 °C.
7. Rids brødet og pensl med koldt vand.
Bag brødet i ovnen ca 35 min.
Lad brødet afkøle utildækket på en bagerist.
Tips: Server brødet som tilbehør til supper eller
grønsagsretter.
Dejen kan formes til små stænger og bages ca 20 min.
Server de små tomatstænger til drinks.
Samme mængde flåede, blendede tomater kan erstatte
tomatjuicen.
Kan fryses. Holdbarhed: 4-6 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Tomat
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------