De bedste Walesboller med vaniljecreme. Nem opskrift på og lækre vandbakkelser. Perfekte
fastelavnsboller. Få opskriften her...
Til ca 12 stk
# Ingredienser
Dej:
80 g smør
2 dl vand
100 g hvedemel
2-3 æg
Vaniljecreme:
2 æggeblommer
1½ dl sødmælk
1 spsk majsstivelse /
Maizena
4 spsk sukker
½ vaniljestang
1 dl piskefløde
Pynt: Flormelis
* Tilberedning
Boller:
Kog vand og smør op
i en gryde, tilsæt melet,
pisk grundigt og tag
gryden af varmen.
Lad massen køle lidt
af.
Rør æggene i lidt
efter lidt.
Det er ikke sikkert,
du skal bruge al æggemassen.
Dejen skal være så
fast, at den kan holde faconen,
når den sprøjtes ud.
Fyld massen i en
sprøjtepose og sprøjt massen ud i boller
på en plade med
bagepapir. Husk god afstand!
Bag dem ved 200 °C i
ca. 30 min. De skal være lysebrune.
Tjek evt. en bolle
efter 25 min.
Men ovndøren må ikke
åbnes før det.
Creme:
Kom æggeblommer,
mælk, majsstivelse, sukker og
den flækkede
vaniljestang i en gryde og pisk sammen.
Bring langsomt i kog
og lad det koge ca. 1 min,
til cremen er jævn
og glat. Lad den afkøle.
Pisk fløden til skum
og fold den i den afkølede creme.
Flæk bollerne og
fyld dem med creme.
Drys med flormelis
og servér.
Tips:
Vaniljecremen kan
erstattes af flødeskum og hindbærsyltetøj.
Se alle de bedste opskrifter med Kager, roulader og lagkager
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv:
Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------