Her får du chokoladekager i flere spændende udgaver. Vælg
mellem hindbærfyld, hindbærganache, jordbær eller chokolade-kirsebærkager. Det
er godt.
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 25 min. 6 personer.
# Ingredienser
200 g chokolade
125 g smør+ 20 g til formene
125 g hvedemel
1 tsk bagepulver
4 æg, blommer og hvider adskilte
250 g melis
6 tsk hindbærsyltetøj
1 spsk flormelis
friske hindbær til pynt
* Tilberedning
Forvarm ovnen til 180 °C.
Bræk chokoladen i stykker, og smelt den i en gryde med lidt
vand.
Tag det fra varmen, tilsæt smør, mel og bagepulver.
Pisk æggeblommerne og sukkeret med en anelse vand,
indtil blandingen er lys og skummende.
Rør den i chokoladeblandingen.
Pisk æggehviderne stive, og fold dem forsigtigt i dejen.
Fordel dejen i 6 smurte, ovnfaste forme (eller en stor
muffinform).
Fyld kun hver form halvt op.
Læg 1 spsk hindbærsyltetøj i hver form.
Dæk med resten af dejen. Bag kagerne 25 min.
Si lidt flormelis over hver, og pynt med friske hindbær.
Kager med friske, purerede hindbær
Udskift syltetøjet med 4 hindbær pudret med lidt flormelis i
hver form.
Servér hindbærpuré til.
Hindbærganache
Smelt 100 g hvid chokolade i vandbad, tilsæt ½ dl fløde,
100 g hindbærpuré og 50 g friske, grofthakkede bær.
Hæld det i en isterningebakke, og frys det 1 time.
Læg 1 "isterning" midt i hver kage, og bag dem.
Chokoladekager med jordbær
Udskift hindbærrene med jordbær.
Chokolade-kirsebærkager
Udskift hindbærrene med udstenede kirsebær, og
smag dejen til med 1 spsk kirsch.
Se alle de bedste opskrifter med Dessert Is og sorbet Frugt og bær Tærter Kager
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------