Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 45 min. Afkøling: 60 min. Hævetid: 20 min. Bagetid: 20-25 min. Svær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Kringle af wienerbrødsdej
25 g gær
1,5 dl mælk
1 æg
1 spsk sukker
¼ tsk salt
300 g hvedemel (5 dl)
Til indrulning: 200 g koldt smør
Fyld:
75 g mandler (1¼ dl)
75 g flormelis (1½ dl)
1-2 spsk æggehvide
Endvidere:
1 æg
2 spsk tesukker
*
Sådan laves Kringle af wienerbrødsdej
1. Smuldr gæren i dej fadet og rør den sammen med den kolde
mælk.
Bland æg, sukker, salt og mel i og ælt dejen let sammen, den
skal ikke æltes for meget, så bliver den svær at rulle ud.
Sæt dejen køligt i 15 min.
2. Rul dejen til en aflang firkant på et meldrysset bord.
Den skal være ca 20x40 cm.
Skær det kolde smør i tynde skiver og dæk 2/3 af dejen med
dem.
3. Fold dej stykket uden smør over halvdelen af det
smørbelagte stykke, og fold derefter den sidste tredjedel af dejen over.
Rul dejen ud igen og fold den i tre lag.
Gentag udrulningen 2-3 gange og læg dejen køligt et kvarter
mellem hver udrulning.
Dejen skal være kold, ellers smelter smørret ud under
udrulningen.
Fyld:
4. Skold, smut og hak mandlerne fint.
Tilsæt flormelissen, og rør 1-2 spsk let pisket æggehvide i.
Massen skal være smidig, så den kan smøres ud.
5. Rul dejen til en aflang plade, ca ½ cm tyk og 15 cm bred.
Læg mandelmassen i en stribe langs midten af dejen og fold
dejsiderne ind, så de mødes på midten.
6. Dæk en plade med bagepapir eller drys den let med mel.
Form stangen til en kringle på pladen og lad den efterhæve
lunt og tildækket ca 20 min.
Sæt ovnen på 200 °C.
7. Pensl kringlen med sammenpisket æg og drys med tesukker.
8. Bag kringlen på midterste rille 20-25 min., til den er
gyldenbrun.
Læg kringlen utildækket til afkøling på en bagerist.
Tips: Pynt kringlen med hele eller flækkede smuttede
mandler, der drysses på samtidig med tesukkeret.
I stedet for tesukker kan kringlen, når den er bagt, pyntes
med Glasur.
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.
Remonce:
Rør 75 g smør, 4 spsk sukker og 75 g smuttede finthakkede
eller malede mandler sammen og brug det som fyld i stedet for mandelfyldet.
Remoncen kan også iblandes rosiner.
Se alle de bedste opskrifter med Kringle
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------