Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 45 min. Bagetid: 8-10 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. Antal: 10 stk.
# Ingredienser
til Lagkagesnitter
Bunde:
4 æg
110 g sukker (ca 1¼ dl)
110 g mel (knap 2 dl)
Creme:
2 blade husblas
2 æggeblommer
2 spsk sukker
½ stang vanilje
2 dl piskefløde
Endvidere:
4 spsk syltetøj (fx jordbær-, hindbær- eller brombær-)
Pynt:
1½ dl piskefløde
75 g marcipan
25 g flormelis (ca 1 dl)
Til formen:
25 g smør
1 spsk sukker
Metalform eller bradepande
*
Sådan laves Lagkagesnitter
Bunde:
1. Sæt ovnen på 225 °C.
Del æggene i blommer og hvide.
Pisk blommerne lette og luftige med sukkeret.
Sigt melet og vend det i dejen.
2. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen.
3. Smør en firkantet metalform eller en bradepande.
Eller beklæd den med bagepapir.
Drys let med sukker, hvis du bruger smurt form.
Fordel dejen i formen.
Sæt den på næstnederste rille og bag bunden 8-10 min.
4. Vend bunden ud på sukkerdrysset papir, skær den igennem
på den lange led.
Lad stykkerne blive helt kolde på en bagerist.
Creme:
5. Læg husblasen i blød i koldt vand 8-10 min.
Pisk æggeblommerne lette og luftige med sukkeret.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med en kniv. Bland
dem i æggemassen.
Pisk fløden stiv.
Smelt husblasen i vandbad, lad den køle let af.
Hæld den i æggemassen i en tynd stråle under kraftig
piskning.
6. Vend flødeskummet i æggemassen.
Lagkagesnitter:
7. Skær hver bund i firkanter på ca 8x3 cm.
Læg snitterne sammen to og to med creme og syltetøj.
Pynt:
8. Pisk fløden stiv. Ælt marcipan og flormelis til en smidig
masse.
Rul marcipanen til en tynd plade.
Skær den i stykker, der passer til snitterne.
Læg en marcipanskive på halvdelen af snitterne.
9. Pynt hver snitte med sprøjtet flødeskum.
Tips: Dejen kan tilsættes 1 spsk kakaopulver eller 1
tsk reven skal af usprøjtet appelsin.
Fyldet kan varieres, fx æble-, Abrikosmarmelade,
Hybenmarmelade
eller friske bær, fx jordbær, hindbær eller brombær, der har trukket med lidt
sukker.
Cremen kan være Citroncreme
til kager eller Chokolademousse,
enkel.
Bundene kan stænkes med sherry, portvin eller madeira.
Bundene kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Lagkage
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------