En Mille Feuille er en fransk dessert og betyder ”tusind
blade”, som henviser til de tynde lag butterdej med fyld i mellem, som kagen består
af.
Her er fyldet æbler og pærer med kagecreme og en bund af
appelsinsauce. Pyntet med citronmelisse og lidt chokolade.
En Mille feuille kan også være en Napoleonskage, et højt,
rektangulært stykke flødekage
med mindst to lag butterdej, fyld af
kagecreme, flødeskum, hindbærsyltetøj og
med glasur på toppen.
(4 personer)
# Ingredienser
225 g butterdej
3-4 spsk flormelis
KAGECREME:
2 æggeblommer
2 spsk sukker
1-2 tsk majsstivelse
2 dl fløde
DESUDEN:
2 mellemstore æbler
2 mellemstore pærer
2-3 spsk flormelis
APPELSINSAUCE:
75 g sukker
¾ dl vand
1 ½ dl friskpresset appelsinsaft
lidt majsstivelse
PYNT:
lidt smeltet chokolade
citronmelisse
* Tilberedning
1. Rul butterdejen helt tyndt ud i 2 mm's tykkelse,
læg den på bagepapir, drys den tæt med flormelis
og bag den i en forvarmet ovn ved 210 °C,
til den er fint gylden og sprød.
2 Afkøl dejen helt og skær den til i kanten,
inden den skæres i 4 ens baner 6-7 cm brede.
3 Skær banerne på tværs med 4 let skrå snit,
så der dannes 16 ens små rombeformede bunde.
En rombe (ses
undertiden stavet rhombe) er et
parallelogram, hvor
alle fire sider har samme længde.
Det gælder, at to
modstående sider er parallelle.
4. Kog ingredienserne til cremen sammen
til en ret tyk creme. Afkøl cremen helt.
Skræl æbler og pærer, del i halve og
fjern kernehusene.
Skær dem i ensartede tynde skiver.
5. Løft de skivede halve frugter over på bagepapir
og tryk dem let ud, men så de bevarer deres facon.
Drys tæt med flormelis igennem en si.
6. Til saucen koges vand og sukker sammen,
til det begynder at boble.
Tilsæt appelsinsaft og kog igennem.
Jævn med lidt majsstivelse.
Ved anretningen lægges frugten sammen med bunde
og kagecreme på en bund af appelsinsauce.
Pynt med citronmelisse og lidt chokolade.
VIN FORSLAG: Sød Juraneon fra Pyrenæerne.
Se andre gode opskrifter med Mille feuille
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person,
Børnekokke eller Mad på 30 min.