For mange er pebernødder lig med juletiden og julehygge. Og
hvorfor ikke prøve at lave hjemmelavede pebernødder? Her får du en nem opskrift
på pebernødderne.
ca 125 stk. Tilberedningstiden for pebernødder er vel 1½
time. Heraf er arbejdstiden ca 1 time.
# Ingredienser til pebernødder:
75 g smør
250 g hvedemel (4 dl)
½ tsk hjortetaksalt
½ tsk stødt kanel
½ tsk stødt kardemomme
½ tsk stødt ingefær
½ tsk stødt hvid peber
125 g sukker (1½ dl)
½ citron (usprøjtet)
1-2 æg
*
Sådan laver du pebernødder:
Start med at smuldre smørret i mel, evt i en foodprocessor.
Tilsæt herefter krydderier, sukker og revet citronskal.
Saml nu dejen med æg.
Sæt så dejen tildækket i køleskab i mindst 30 min.
Rul efter hævning dejen til fingertykke pølser.
Skær dem i 1 cm store stykker.
Rul hvert stykke til en kugle.
Sæt kuglerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag kagerne midt i ovnen ved 200 °C til de er lysebrune. Det
tager ca. 10 min.
Afkøl sluttelig kagerne på en rist.
Og så er pebernødderne klar til at spise.
Tips til pebernødder
Pebernødder er noget som rigtig hører julen til. Du kan helt
sikkert finde flere udgaver af de klassiske pebernødder i dit lokale
supermarked, men hvorfor ikke prøve at lave pebernødderne selv? Det er faktisk
overraskende nemt, når du bare giver dig selv tiden til det. Og det er også
noget, som hele familien helt sikkert vil synes er sjovt at gøre sammen. Lav fx
en hyggesøndag med småkagebagning, hvor i kan bage flere forskellige julesmåkager
i fællesskab og overrask kollegaerne med hjemmebag mandag på arbejdet.
Husk at pebernødderne holder sig bedst, hvis de opbevares i
en lufttæt dåse.
Hvis du er glad for julesmåkager, så har vi også et par
andre juleopskrifter, som du kan kaste dig over.
Prøv fx vores flotte honninghjerter. Du kan finde opskriften
på honninghjerter her.
Eller prøv nogle andre småkager, som fx jødekager. Du kan finde opskriften på
jødekager her.
Velbekomme og god fornøjelse med dine egne lækre pebernødder.