En herlig dessert for dem som har en sød tand. De små fine kager vil også gøre lykke på kaffebordet. Det er lækre små vandbakkelser
• For at få flere vitaminer kan du servere kagerne med
frugtpuré i stedet for chokoladesauce.
Forberedelse 25 min. Tilberedning 35 min. 18 stk.
# Ingredienser:
DEJ:
2 dl mælk
60 g smør eller margarine
¼ tsk salt
½ tsk sukker
1¾ dl hvedemel
2-3 æg
CHOKOLÆDESAUCE:
½ l mælk
100 g mørk chokolade
2 spsk kartoffelmel
2 spsk sukker
FYLD:
1 dl piskefløde
1 dl afdryppet yoghurt smagt til med vaniljesukker
* Tilberedning:
1. Bland mælk, fedtstof, salt og sukker i en gryde og bring
det i kog.
Tilsæt alt melet og rør det til en glat afbagning som
slipper gryden.
Tag gryden fra varmen og lad dej en svale lidt af.
2. Pisk et æg i. Tilsæt derefter endnu et æg.
Dejen skal være smidig og blank.
Hvis dejen endnu ikke har denne konsistens, skal du
tilsætte yderligere et æg. Pisk godt.
3. Sæt ovnen på 225 °C.
Smør pladen eller læg bagepapir på.
Sprøjt 18 valnøddestore boller på pladen.
Stil den i ovnen og bag ca. 20 min.
Tag pladen ud og lad kagerne køle af.
4. Rør kartoffelmel og sukker ud i 2 spsk mælk.
Varm resten af mælken op, kom chokoladen i og
lad den smelte.
Rør kartoffelmels-jævningen i chokolademælken og
bring det i kog under omrøring.
Lad det køle af.
Før serveringen, se anretningen under Tips.
Petit choux med chokolade:
Pr. portion: Energi: Kcal 436 = kJ 1831
Kulhydrat 36 g Protein 10 g Fedt 28 g (57%) Fibre 1 g
Tips:
Petit choux-dejen skal have en blød og smidig konsistens.
Når konsistensen er rigtig, er det også lettere
at sprøjte den ud på pladen.
Inden serveringen: pisk fløden til fast skum og
bland den med yoghurten.
Skær toppen af petit chouerne. Sprøjt fyldet i.
Pynt med chokoladesaucen.
INFO: Petit choux eller vandbakkelser er en opbagning af
smør/margarine, mel og vand, som røres op med æg. Vandbakkelser kan anvendes
både som kager fyldt med flødeskum og syltetøj og som en let anretning fyldt
med fx rejesalat. Vandbakkelser bruges flere steder i Danmark som kagemand til
fødselsdag.
Se alle de bedste
opskrifter med Desserter
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.