Den tyske dessert Schwarzwälder Kirschtorte, består af flere lag chokoladekage, med lag af flødeskum og kirsebær - ualmindelig lækker dessert - lagkage.
Arbejdstid: ca 45 min. Bagetid: 30-35 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser til
Schwarzwaldertorte
Bunde:
3 æg
75 g sukker (knap 1 dl)
50 g hvedemel (knap 1 dl)
1 spsk kakaopulver
1 spsk olie
Fyld:
1 glas syltede kirsebær (ca. 300 g)
½ dl kirsch
2½ dl piskefløde
Pynt:
2½ dl piskefløde
100 g letbitter chokolade
Springform: ca 22 cm
*
Sådan laves Schwarzwaldertorte
Bunde:
1. Sæt ovnen på 175 °C.
Kom æg og sukker i en skål og pisk det sammen.
Sæt skålen i en gryde med koghedt vand, se Bain-marie, og pisk videre, til
æggemassen er let og skummende.
2. Tag skålen fra vandbadet.
Sigt hvedemel og kakaopulver i æggemassen, og kom til sidst olien
i. Rør godt.
3. Smør springformen og hæld dejen i.
Bag bunden 30-35 min. på midterste rille.
4. Tag bunden ud og lad den svale lidt, før den tages ud af springformen.
Lad bunden afkøle helt på en bagerist.
5. Del den afkølede bund i 2 med en skarp kniv.
6. Hæld væden fra kirsebærrene, den skal ikke bruges her.
Pisk fløden til skum.
7. Læg den ene bund på et fad og stænk den med halvdelen af kirschen.
Fordel kirsebær og flødeskum på bunden og læg den anden bund
over fyldet.
Stænk med resten af kirschen.
Pynt:
8. Pisk resten af fløden til skum.
Smør eller sprøjt flødeskum langs kagens kant og pynt den øverste
bund med resten.
9. Høvl chokoladen. Det går nemmest, hvis den er køleskabskold.
Brug kartoffelskrælleren eller en ostehøvl.
Pynt kagen med høvlet chokolade.
Tips: Flødeskummet til pynt kan blandes med chokoladetrøffel,
inden det smøres på den øverste bund.
Bunden kan dryppes med sukkerlage smagt til med kirsch, beregn
ca 1 dl vand kogt sammen med 1½ dl sukker, smagt til med ½-1 dl kirsch.
Schwarzwaldertorte ses i flere versioner, med og uden frugt.
Denne med kirsebær er så almindelig, at det oftest er den, man får, når man bestiller
et stykke i kagens hjemland, Tyskland.
INFO: Schwarzwaldertorte eller Black Forest kage er en
chokoladelagkage med en rig kirsebærfyldning baseret på den tyske dessert
Schwarzwälder Kirschtorte, bogstaveligt talt " Schwarzwaldertorte ".
Typisk består Schwarzwald-kagen af flere lag chokoladekage, med lag af flødeskum
og kirsebær
Se alle de bedste opskrifter med Lagkage
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------