De lækreste hjemmelavede hindbærsnitter som mormor lavede
dem. Prøv den gode klassiske opskrift her - de smager meget bedre end dem fra
bageren.
12 snitter.
Arbejdstid: 40 min. Bagetid: ca 15 min. Hviletid: ca 1 time og 45 min.
# Ingredienser
250 g fint sigtet
speltmel
1 tsk bagepulver
½ stang vanilje
(kornene)
150 g smør
100 g sukker
1 æg
½ dl mælk
Fyld: 200 g god
hindbærmarmelade (den skal være god)
Glasur:
75 g flormelis
2 tsk citronsaft (eller rom)
1 tsk vand
Drys: 50 g god mørk
chokolade (originalt skal det være farvet krymmel)
* Tilberedning
1. Bland speltmel
med bagepulver og vaniljekorn.
Smuldr melblandingen
med stykker af koldt smør, til det ligner revet ost, evt. i en foodprocessor.
2. Pisk æg og mælk
sammen og saml melblandingen med det ved at trykke dejen sammen.
Undgå at ælte for
meget - det gør dejen sej og ikke så sprød og porøs.
3. Læg dejen koldt
ca 45 min.
Rul den ud og del
den i 4 stykker, ca 8 cm brede og ca 25 cm lange.
Læg stykkerne på
bagepapir og bag dem ca 15 min i en 175 °C varm ovn med varmluft.
4. Smør straks
marmelade i et jævnt lag på to af kagerne og læg en kage på toppen af hver af
dem.
Tryk let sammen og lad kagerne køle af ca 1 time.
5. Rør glasuren
sammen, smør den på kagerne og drys med hakket chokolade.
Skær hver kage ud
til 6 hindbærsnitter, i alt 12 stk.
INFO: En hindbærsnitte eller genfersnitte er en tørkage
bestående af to plader af mørdej på ca. 3-5 mm tykkelse: bund- og topkrummen
lagt sammen om et tyndt lag hindbærmarmelade. Oven på topkrummen lægges hvid
glasur og endelig drysses med tivolikrymmel. Wikipedia
▶ Se flere gode opskrifter med Kager
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.