Angelica silvestris, eller angelik, er af skærmplante-familie. Den vokser vildt på skyggefulde steder, men dyrkes også. Den kan blive næsten 2 meter høj.
Den aromatiske plante tillagdes i middelalderen næsten ubegrænsede
medicinske egenskaber. Heraf dens navneslægtskab med begrebet engel, latin:
angelus. Noget der i øvrigt går igen på mange sprog.
Det er en nordisk plante. Dens arktiske slægtning, Angelica
archangelica, også kaldet (vand)kvan, er meget udbredt på Grønland, hvor den
brugtes som et væsentligt våben mod skørbug og anden vitaminmangel. Angelica er
i det hele taget almindelig i det nordlige Skandinavien, Island, på Færøerne, i
Norge og Finland, samt i Sibirien.
Angelica bruges som snapseurt (smagen giver svage mindelser
om enebær, der er gin- og geneverkrydderiet), men kandiserede stængler bruges
også i bagværk, desserter og konfekt.
Et par friske Angelica stængler i frugtgrød eller kompot
giver finesse og variation, og den kan også med måde og held bruges i
fiskeretter. Angelicaplanten ligner andre, mindre heldige, skærmplanter, så det
er sikrest at bruge den dyrkede. Den spiselige angelica har hvide skærme (med
sartgrønt eller rosa islæt), stænglerne er »oppustede«, bladene saftiggrønne og
duften sødt-krydret.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------