Citrus aurantium er appelsinens latinske betegnelse. Det
danske navn kommer af det tyske Apfel (æble) og det latinske navn for kinesere,
sinae. Altså kina-æble.
Og appelsinen stammer også fra (Øst)Asien. Den kom til
Europa omkring 1400-tallet. Nu dyrkes den (ud over i Kina) i Indien, i
Middelhavslandene, i Californien, Florida og Sydafrika. Sommerappelsinerne
Importeres fra juli til november, hovedsagelig fra det nordlige Sydafrika og
Brasilien. Men den egentlige sæson ligger fra november til april. I disse
måneder kommer appelsinerne især fra Spanien, Italien, Grækenland, Cypern og
Israel.
De almindeligste sorter er Navels, let genkendelig på sit
gule, saftrige kød og det navleformede blomsterfæste. Navels efterfølges af
Moro og andre blodappelsiner, flest fra Italien og Spanien. De afløses af
forskellige sorter fra de samme lande, fx Cadenera og Messina. Det er alle
søde, saftige frugter, der ruller ind over den danske grænse, når den nordiske
vinter er aller blegest, nemlig i december, januar og februar. De afløses af Jaffa
og Shamoutis fra Israel.
Den overvejende del af de appelsiner, der findes i handelen,
er overfladebehandlet med stoffer (fx diphenyl), der skal forhindre vækst af
skimmelsvamp. Stofferne indgår desværre nær forbindelse med den olie, der er i
frugtskallen, og kan ikke vaskes af eller fjernes, end ikke ved kogning. Det må
derfor frarådes at bruge appelsinskal i større mængder, medmindre man har
sikkerhed for, at de er usprøjtede, og det kan man godt sikre sig i en
forretning, der forhandler økologisk dyrket grønt og frugt. Det er vigtigt at
spørge efter usprøjtede appelsiner, så det betaler sig at føre dem.
Der sker næppe noget ved at bruge lidt appelsinskal i fx marmelade,
fordi der her fortyndes med sukker og vand og indtagelsen i forvejen er
begrænset. Det samme gælder reven appelsinskal i bagværk og desserter. Men det
må absolut frarådes at give et barn (eller voksen) en appelsin med sprøjtet
skal til at suge eller gnave af.
Appelsin skåret på tværs og langs. Billede øverst: hel
appelsin og appelsinbåd.
Se de bedste opskrifter med
Appelsin
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------