Asparges, grønne. Engelsk: Asparagus, green
Sæson: Dansk: maj-juli. Import: hele året
Holdbarhed: 6-8 dage ved 4-6 °C
Anvendelse: Det er aspargesplantens unge skud der anvendes.
Skylles og den nederste del skæres eller knækkes af. Svind: ca 10%
Rå, koges eller dampes og kan serveres med hollandaise sauce eller smeltet
smør.
En god måde at tilberede asparges på, er at binde dem sammen og stille dem
oprejst i en gryde, så den nederste del koges og den øverste del og toppene
dampes. Her kan du bruge en aspargesgryde.
Kogetid for grønne
asparges
Bring en gryde letsaltet vand i kog, og læg forsigtigt dine
asparges ned i vandet.
Lad dem koge 1-2 minutter, og tag dem op igen. Hvis du koger
dem længere, mister de både smag og det friske knæk.
Tips: Der kan
komme liv i bløde og slappe asparges ved at skære roden af dem og komme dem i
koldt vand i 30 minutter.
I stedet for at skære roden af asparges kan du knække roden
af - den knækker altid der hvor det friske begynder.
Frysning: Nyplukne grønne asparges er velegnet til frysning.
De skal blancheres i 2-4 min. De skal ikke skrælles før frysning.
I mere end 2000 år har man dyrket asparges i landene omkring
Middelhavet. I 1500-tallet blev det en populær spise i Frankrig og England.
Asparges indeholder svovlholdige bestanddele, som udskilles
i urinen og kan give en lettere ubehagelig lugt allerede 15-30 min efter
indtagelse.
Asparges er ethylen-følsomme.
Opskrifter med grønne asparges
Tilbage til Råvarer.