Avocado-frugten importeres. Den kan være grøn og glat eller violet
til næsten sort med en meget nopret skal. En umoden avocado er hård og uspiselig.
Prøv at trykke ganske let ved stilkenden; frugten skal føles som en moden pære.
Skær den igennem, fjern den store sten og løsn kødet fra skallen med en spiseske.
Dryp med lidt citronsaft, så kødet ikke bliver mørkt. Frugtkødet er svagt lysegrønt,
blødt som smør og har en let æggesmag.
Spises naturel som forret (½ per person) med eddike/olie marinade
og/eller rejefyld, i skiver eller terninger i grønne salater. Også gode til kolde
supper og saucer.
Avocado-plantens frugt (som strengt taget er en nød) en
yderst nærende spise og en fantastisk kilde til sunde fedtstoffer. Og avocado
smager pragtfuldt!
Avocado. Engelsk:
Avocado. Latin: Persea Americana. Ordet avokado (eller avocado) kommer
fra det indianske sprog Nahuatl, hvor Aguacatl [a-wa-katl] =
"avocado".
Sæson: Dansk: -. Import: hele året
Holdbarhed: Opbevares bedst ved 10-12 °C. Holdbarheden
afhænger af modenheden.
Anvendelse: Skylles og flækkes på langs og stenen tages ud. Svind:
ca 30%
Anvendes bl.a. til guacamole og grønne salater.
Frysning: Avocado kan fryses og skal ikke blancheres inden.
Moses og tilsættes citronsaft. Anvendes til guacamole.
Avocado stammer fra Sydamerika. Den kom til Europa i starten
af 1500-tallet og videre til Asien i midten af 1700-tallet.
Avocadotræet (Persea americana) er et lille, stedsegrønt træ med en kroget vækstform.
Frugten (avokado) er vitaminrig (især B-, E- og K vitamin) og meget rig på umættede
fedtsyrer.
Det er et stort, pæreformet bær med et enkelt kugleformet
frø, og farven kan variere mellem mørkegrøn, brungrøn og brunsort afhængig af
sort. Frugtkødet, der indeholder 20-30% fedt, har en smøragtig konsistens og en
nøddeagtig smag. Moden avocado skal give efter ved et let tryk. Umoden avocado
kan eftermodne ved rumtemperatur.
Avocado er ethylen-følsom og frugtkødet oxiderer let, men
brunfarvningen kan forhindres ved at tilsætte citronsaft efter den er skrællet.
Opskrifter med avocado
Tilbage til Råvarer.