Blåskimmelost kaldes også grønskimmelost og under dette
begreb hører Roquefort, Bresse Bleu, Gorgonzola, Stilton og de danske Mycella,
Danablu og Blå Castello. For nu at nævne dem vi kender bedst herhjemme.
Gorgonzola, italiensk blåskimmelost af komælk, min. 48%
fedt. Blåmarmoreringen stammer fra kulturer af svampen Penicillium gorgonzola.
Osten er oprindelig fra den lille by Gorgonzola 20 km NØ for Milano; den ægte
gorgonzola produceres i dag kun i Lombardiet. Den findes i en mild og en stærk
variant og anvendes som bordost og i madlavning.
Roqueforten er en fransk fåremælksost, de øvrige er
fremstillet af komælk. Fælles for dem er en skimmelkultur, der tilsættes under
fremstillingen, og som (skønt af forskellig natur) er årsagen til det grønne
islæt.
Fedtprocenten er gennemgående høj, nemlig mellem 45 og 70%.
I madlavningssammenhæng er det værd at vide, at
blåskimmeloste egner sig bedst som krydderi i saucer og marinader, som del af
salat, i en soufflè eller tærte, i tarteletter eller i ostedesserter.
Se de bedste opskrifter med OST
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------