Sparidae (dansk: Havrudefamilien) er en familie af
pigfinnefisk. De tilhører klassen Benfisk (Actinopterygii) og ordenen Aborreordenen
(Perciformes). Der findes over 100 arter og de største kan veje op til 50 kg.
Havruder forekommer i tropiske og subtropiske dele af alle
oceaner. Enkelte arter lever i brak- og ferskvand. Der er rapporteret i alt 10
arter som sensommergæster i danske farvande. Heraf er de hyppigst optrædende
almindelig havrude (Spondyliosoma cantharus), spidstandet blankesten (Pagellus
bogaraveo), rød blankesten (Pagellus erythrinus), guldbrasen (Sparus auratus).
Havruder, Sparidae, familie af pigfinnefisk, hvis ca. 100
arter findes i de tropiske og subtropiske dele af alle oceaner. Enkelte arter
lever i brak- og ferskvand. Havruder har oftest høj krop og store øjne. De har
skarpe tænder foran og knusetænder bagest i munden og er således i stand til at
tage varieret kost. De største arter kan veje op til 50 kg. Mange er af stor
økonomisk betydning.
2. led i ordet havrude er samme ord som sv. ruda 'karusse',
belægtet med rød.
I danske farvande er rapporteret i alt 10 arter som
sensommergæster. Nogle af disse er kun fundet en enkelt gang, mens følgende
arter optræder mere regelmæssigt: almindelig havrude (Spondyliosoma cantharus),
spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo), rød blankesten (Pagellus
erythrinus), guldbrasen (Sparus auratus). Havruder er meget almindelige i
Middelhavet, fx tandbrasen (Dentex dentex).
Danske navne i havrudefamilien
|
Dansk
|
Latin
|
Akarnaisk
Blankesten
|
Pagellus
acarne
|
Almindelig
Havrude
|
Spondyliosoma
cantharus
|
Guldbrasen
|
Sparus
aurata
|
Marokkansk
Havrude
|
Dentex
maroccanus
|
Okseøjefisk
|
Boops
boops
|
Rød
Blankesten
|
Pagellus
erythrinus
|
Sorthale
|
Diplodus
sargus
|
Spidstandet
Blankesten
|
Pagellus
bogaraveo
|
Stribet
Havrude
|
Sarpa
salpa
|
Delikat middelhavsfisk invaderer danske farvande
Normalt lever guldbrasen i sydeuropæiske farvande men er i
år registreret i indre danske farvande.
Guldbrasen er reelt et ganske misvisende navn til den
gulligt farvede havrude, der bedst kendes fra Middelhavslandenes fiskemarkeder,
hvor de sælges som 'dorader'. Eksemplaret her er fundet i Køge Bugt og måler
ca. 15 centimer. Middelhavsfisken kan typisk nå op i en størrelse på 70
centimeter og ses ekstremt sjældent i de danske farvande.
www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/delikat-middelhavsfisk-invaderer-danske-farvande
Når man som ikke synderligt fiskekyndig videnskabsreporter
googler ordet "guldbrasen" bliver man først og fremmest mødt af et
hav af lækre madopskrifter.
Det er der sådan set ikke noget mærkeligt i, da den delikate
sydeuropæiske spisefisk, som sælges og markedsføres som dorade, bliver en yndet
dansk importvare, når tyrkiske, græske og italienske fiskere har halet den op
af Middelhavet.
Normalt utrolig sjælden i Danmark
Men Zoologisk Museum i København har i dette efterår
registreret hvad han kalder et uhørt højt antal guldbrasen i de indre danske farvande.
I øjeblikket har han modtaget nys om i alt 12 individer fra blandt andet
Skagen, Stevns og Holbæk Fjord.
Og selvom der er fanget forholdsvist få individer, er der
stadig tale om en invasion, mener fiskeeksperten.
- Guldbrasen er en utrolig sjælden fisk i de danske farvande.
Indtil i år har den blot været registreret 11 gange siden 1973, hvor der blev
set et enkelt eksemplar i Aarhus Bugt.
Siden er de drypvist blevet registreret med adskillige års
mellemrum og det forventes, at efterårets invasion kan overgå hele fiskens foregående
historik i de indre danske farvande.
Skyldes varmt efterår og kraftig saltgennemstrømning
Fiskespecialisten peger på den usædvanligt varme sensommer
og efterårssæson, kombineret med en stor indstrømning af saltvand til de indre
danske farvande i august.
- Vores indre farvande er normalt ret brakke. Men der er
kommet en ekstra stor portion saltvand ind gennem Skagerrak, der formentlig har
trukket dem med.
De registrerede fisk er alle i en størrelse på mellem 15-17
centimeter og vurderes til at være et par år gamle.
Men dog robuste nok til at svømme langt og på ædetogt op
gennem Atlanterhavet og er altså blevet skyllet ind i vore indre danske farvande.
Der er ingen grund til at bekymre sig om miljømæssige
konsekvenser af dens visit, men bliver guldbrasen talrig nok, kan den sagtens
udvikle sig til at blive en trussel mod hjemlige fiskearter.
Den kan i de rette omgivelser blive helt op til 70
centimeter lang og lever af skaldyr som krebs og muslinger, som den knuser med
sine flade stærke tænder.
Forskerne forventer at vore farvande huser flere eksemplarer
af den sydeuropæiske delikatesse.