Helt, Coregonus lavaretus, er en sølvskinnende laksefisk, der almindeligvis bliver 60-80 cm lang. Den gyder og lever delvis i brakvand, men søger også ud til havet. Helten er vidt udbredt i Nord- og Mellemeuropa og fiskes også i danske - specielt jyske - åer og fjorde.
I Nordskandinavien og andre steder i Europa er den en yndet
spisefisk. Herhjemme har den hidtil ikke været brugt meget, til trods for dens
fortræffelighed. Det ret fede kød er særdeles fint røget.
Sæson det meste af året. Den skal bestilles.
Udseende
Heltslægten omfatter slanke og sølvblanke fisk, der kan
minde meget om sild. Helten adskiller sig fra sild med fedtfinnen, som den har
til fælles med andre lakse-fisk. Typiske kendetegn er heltens dybt kløftede
hale og den lille mund. Max. længden er ca. 70 cm. Kødet er lyst.
Oprindelse
Helten er udbredt i hele Danmark, store dele af Europa samt
Nordamerika. Den lever primært i vandrige åer og dybere søer, men færdes dog
også i brakvand og flere fjorde. Købes helt hos fiskehandleren, stammer de
typisk fra Danmark og Sverige. Blandt fødeemnerne findes vandlopper,
dansemyggelarver, dafnier og døgnfluelarver.
Anvendelse
Velegnet til stegning. Størsteparten af helt bliver røget
som hele fisk. Det giver meget fast, lyst kød og fast skind. Røget helt kan
lunes eller steges.
Sæson
Hele året.
Næringsindhold
Helten er en middelfed fisk, der indeholder sunde fedtsyrer.
Næringsværdier pr. 100 g: Energi: 483 kJ. Protein: 21,7. Kulhydrat:
0,0. Fedt: 3,0.
Se de bedste opskrifter med
Helt
Vi har desværre ingen opskrifter med fisken Helt (har du en,
så send den gerne til os)
Enhver tilberedning, der gælder for laks, kan bruges til
helt.
Se de bedste opskrifter med
Laks
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------