Hornfisk, Belone belone, er en af vore almindeligste spisefisk. Den kan blive næsten en meter lang, og den grøn-blå krop er i bogstaveligste forstand åleslank. Den karakteristisk lange og spidse, nærmest næbformede mund fremkommer ved, at underkæben på et tidspunkt under væksten
begynder at vokse uforholdsmæssigt. Et andet særkende ved hornfisken er dens
grønne ben.
Hornfisken hører til de magre fisk. Fedest og bedst er den i
efterårsmånederne. Men allerede i begyndelsen af april befolker den sunde og
bælter. Det er næsten blevet en regel, at fiskehandleren udbener fisken, og det
betyder, at man skal huske at bede om hornfisk med ben. Og det er der god grund
til, for hornfisk med ben smager af mest. Dertil kommer, at benene er nemme at
se og fjerne.
Hornfisk skal tilberedes så enkelt som muligt, så kommer
smagen bedst frem. Vendt let i hvedemel og stegt kort i smør hører den til
sommerens store schlagere. Og rognen skal steges med. Men også kogt (pocheret)
i en Court-bouillon eller som del af en fiskesuppe eller i gelé, er den god. Og
så fås den røget. Både fisken og den storæggede rogn kan spises med fornøjelse.
Hornfisk kan fryses. Den holder længe, op til et år, men er
som alt andet bedst tjent med kortest mulig tid i fryseren.
Se de bedste opskrifter med
Hornfisk
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------