Husblas eller gelatine er et geleringsmiddel /
fortykkelsesmiddel, der består af protein. Det anvendes til at gøre vandige
levnedsmidler tykkere. Husblas kan fremstilles ud fra collagen fra sener,
knogler og hud, i dag typisk fra svin og køer.
Det er nemt at bruge husblas til fromager, når disse råd
følges:
Læg husblassen i blød i rigeligt koldt vand i 5 min, skil
bladene fra hinanden.
Husblassen trækkes op af vandet med så meget vand som hænger
ved (må ikke vrides).
Husblassen lægges i en skål, der stilles over en gryde næsten
kogende vand.
Når husblassen er opløst afkøles den ved at hælde smagsstof,
fx. citronsaft i.
Er der intet flydende smagsstof, afkøles husblassen ved at
hælde lidt af fromageblandingen
(uden flødeskum) op i husblassen.
Hæld den afkølede husblas under omrøring i det, der skal
stivne, fx, æggemasse eller ymer
inden flødeskum tilsættes.
Husblas - se også Gelatine
Se de bedste opskrifter med Husblas
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------