Karry er et blandingskrydderi, et krapgult krydderipulver, vi importerer fra Indien.
Madras-karryen (fra området omkring byen Madras) regnes for
bedst. Ingen inder med respekt for sit køkken vil dog finde på at bruge det,
der eksporteres som karry. I Indien laver man sin krydderiblanding selv, den
såkaldte masala, og den skifter, alt efter hvilken »curry« (ragout af kød,
grønt og fisk) den skal krydre.
Følgende krydderier indgår i den importerede karry: koriander,
spidskommen, fennikelfrø, sennepsfrø, chili, gurkemeje, kanel, kommen, peber,
ingefær og nelliker, men i Indien bruges karry som sagt helt individuelt. Fra
familie til familie, fra ret til ret.
Karrypulver skal opbevares tørt og tæt tillukket. Ved brug i
varm mad skal det svitses kort i fedtstof (uden at branke), så frigøres smagen
bedst.
Se de bedste opskrifter med Karry
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------