Persillerod hedder også rodpersille. Den er nært beslægtet med almindelig persille, hvor man bruger bladene. Her er det i højere grad den hvide, kegleformede (af og til dog mere runde) rod, der anvendes. Persilleroden
ligner en pastinak, men forskellen kan både smages og ses: Persilleroden buer
udad oppe ved stilkefæstet og smagen er umiskendelig strejfet af persille.
Pastinakken har en hulning omkring stilkefæstet og smagen er
overvejende sødlig.
Persillerod skal være lys og fast, og det hvide kød skal
lugte frisk og let af persille. Den kan bruges som almindelig grønsag, men er
bedst kendt som suppeurt. Toppen kan bruges i suppevisken.
Den danske sæson er efterår, vinter og forår, men
persillerod importeres fra andre lande og ses derfor også udenfor sæsonen. Unge
rødder har kun halvt så lang kogetid som rødder senere på sæsonen. Tidlige
persillerødder er møre på ca 15 min (i hel form), ældre er næsten dobbelt så
længe om det.
Persillerod tåler frysning. Den skal skæres i mindre stykker
og blancheres et par min, før den pakkes. Holdbarhed op til 1 år.
Se de bedste opskrifter med Persillerod
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------