Ægte sagogryn er lavet af stivelse udvundet af marven fra sagopalmen, Metroxylon rumphii. Palmen blomstrer kun en gang og skal fældes umiddelbart før blomstring, hvis man vil ramme det tidspunkt, hvor marven er
tjenlig. Stammen flækkes, skrabes fri for marv, og via forskellige processer,
herunder inddampning, fremstilles sagostivelse, der igen danner baggrund for
sagogryn. Ægte sagogryn er små hvide, af og til let rosa, uregelmæssige,
kugleformede gryn. De har ikke kunnet fås herhjemme i mange år, men
helsekostforretningerne kan muligvis atter skaffe dem.
En billigere version af sagostivelse, sagomel og sagogryn
fremstilles af tropiske planters rodknolde, fx tapioka og maniok. Men de
sagogryn, der bruges herhjemme nu, er baseret på kartoffelstivelse.
Kartoffelsagogryn er ensartet hvide og runde, de jævner lidt
mere end ægte sagogryn og skal koge lidt længere. De skal lige netop blive
gennemsigtige.
Sagostivelse, ikke mindst den, der er lavet af tapioka og maniok,
bruges i buddingpulvere og frugtgrødsjævner.
Se de bedste opskrifter med Sagogryn
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------