Den klassiske spanske suppe, der serveres kold, passer
perfekt som forret en lun midsommeraften. ✅ Vores opskrift er nem og giver
en fantastisk smagfuld ret.
4 personer. Arbejdstid: ca 20 min.
# Ingredienser
50 g surdejsbrød
500 g solmodne tomater
1 agurk
2 peberfrugter
1 lille chili
2 fed hvidløg
½ dl hvidvin
½ dl ekstra jomfruolivenolie
salt og peber
Salsa:
1 rødløg
1 håndfuld bredbladet persille
2 skiver parmaskinke
* Tilberedning
1. Skær skorpen af brødet, og skær brødet i små tern.
2. Skær tomater i kvarter, og mas dem med hånden i en skål,
så saft og kerner kommer ud.
3. Flæk agurken, fjern kerner, og skær agurken i små tern.
Skær peberfrugter i små tern.
4. Flæk chili, skrab kornene ud, og hak chilien fint.
5. Kom brød, tomater + saft og kerner, agurk, peberfrugter,
chili og presset hvidløg i en blender sammen med hvidvin.
Blend, til suppen er jævn.
Tilsæt olien undervejs, og smag til med salt og peber.
6. Pil og hak løget fint.
Skyl persillen godt, slyng den fri for vand, og hak den
fint.
Hak skinken, og vend med løg og persille.
Drys salsaen over suppen ved servering.
✅ Årets bedste opskrifter fås på
Kogebog.dk - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Tøm køleskab,
Mad til 1
person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.