Logo

Gratineret løgsuppe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gratineret løgsuppe 

 
Findes der noget bedre, end en fristende varm løgsuppe med ostelåg at varme sig på i den kolde og mørke årstid? De gratinerede løgsupper stammer fra de gamle haller i Paris.
Her kunne man få suppe i restauranterne både tidligt og sent. Server suppen i ovnfaste portionsskåle.
Tid: ca 1 time, heraf ca 15 min i ovnen. 4 pers.


# Ingredienser
1 kg løg
25 g smør eller margarine
1½ liter oksebouillon (vand + terning)
salt og peber
½ flûte
175 g groft reven ost med smag, fx gruyere, parmesan eller lagret Danbo

 
* Fremgangsmåde
1. Pil løgene og skær dem i tynde skiver.
Det er nemt gjort med foodprocessorens snitteplade.

 
2. Steg løgene smukt gyldne i fedtstof i en gryde, 15-20 min.

 
3. Tilsæt bouillon og lad løgsuppen simre yderligere ca 15-20 min.

 
4. Smag evt. til med salt og peber.

 
5. Skær flûten i cm-tykke skiver.
Rist skiverne på begge sider på en plade midt i en 150 °C varm ovn, ca 5 min.
Tag brødene ud når de er gyldne.
Skru ovnen op til 250-275 °C

 
6. Skær det ristede brød i tern.

 
7. Opvarm de ovnfaste suppeskåle og hæld den varme løgsuppe i.
Drys brødterningerne over.

 
8. Dæk med et tykt lag reven ost.

 
9. Sæt skålene i ovnen og gratiner til osten er smeltet og gylden, ca 10 min.

 
10. Server den gratinerede løgsuppe straks.

 
Tips: Halvdelen af løgene kan erstattes med salatløg eller porrer.

 

Se alle de bedste opskrifter med Suppe

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 4.092 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her