Konfekt. Arbejdstid: 20 min. Afkøles: mindst 2 timer. Middelsvær at lave. Høj pris. Kan tilberedes i mikroovn. Mængde: 20-24 stk. z
# Ingredienser
til Trøffelchokolade-kugler
125 g ren bitter chokolade
125 g usaltet smør
3 æggeblommer
50 g flormelis (1 dl)
1 spsk cognac
3 spsk kakaopulver
*
Sådan laves Trøffelchokolade-kugler
1. Bræk chokoladen i mindre stykker og kom dem i en
tykbundet gryde.
Tilsæt 2 spsk vand og smelt chokoladen ved svag varme.
2. Tag chokoladen fra varmen og rør den igennem.
Skær smørret i tern og rør dem i den varme chokolade.
3. Rør æggeblommer, flormelis og cognac i chokoladen.
4. Stil trøffelmassen i køleskabet ca 1 time, til den er så
fast, at den kan formes.
5. Tril trøffelmassen i kugler på størrelse med en lille
valnød.
6. Tril kuglerne i kakaopulver og læg dem i køleskab mindst
1 time, så de er gennemkolde og bevarer faconen.
Tips: Trøffelkuglerne bør opbevares i køleskab.
De kan holde sig ca 1 uge.
Trøffelkuglerne kan trilles i chokolade-krymmel i stedet for
i kakaopulver.
Rom kan erstatte cognacen.
Se alle de bedste opskrifter med Chokoladetrøffel
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------