Druer i vingelé er
en enkel, men ganske imponerende dessert, der kan serveres som den er eller med
flødeskum, evt. smagt til med portvin, eller råcreme til.
Til 6-8 personer. Tilberedningstid:
ca 20 min. Køletid: 2-3 timer. Ikke fryseegnet.
# Ingredienser
15 blade husblas
1 kg grønne druer
85 g (1 dl) melis
2½ dl vand
½ citron
1 flaske halvtør
hvidvin
* Fremgangsmåde
1. Læg husblassen i
blød i koldt vand i 10 min.
2. Skyl druerne,
halver dem og fjern kernerne.
3. Bring vandet i
kog i en kasserolle.
Tag den fra varmen
og lad den køle lidt.
Knug husblassen og
smelt den i det varme vand.
Når den er helt
opløst, tilsættes sukker, og når det er opløst, saften af den halve citron.
4. Hæld hvidvinen i
og stil geleen koldt.
5. Skyl en randform
(eller anden form) med koldt vand.
Den skal rumme 1¼-1½
liter.
Hæld ca 1 cm af
geleen, der er ved at tykne, i formen.
Vip den så både
sider og bund bliver dækket af et lag gele.
6. Læg et lag druer,
med den buede side nedad, i formen.
Hæld gelé over, så
det lige dækker.
Fortsæt med druer og gelé, til formen er fuld.
Hvis geleen i
kasserollen stivner, inden du er færdig, må den lunes lidt.
7. Dæk formen til
med alufolie og stil den i køleskabet, til geleen er stiv.
Det tager 2-3 timer.
8. Ved serveringen
lader du en kniv løbe langs yder- og indersiden af randformen for at løsne
geleen.
Væd serveringsfadet
med vand.
Dyp formen 2-3
sekunder i kogende vand.
Læg fadet over
formen og vend desserten ud.
9. Desserten kan
serveres som den er eller du kan give flødeskum, evt. smagt til med portvin,
eller råcreme til.
Skyl formen i koldt
vand. Hæld 1 cm tyknet gelé i formen, der vippes, så det fordeler sig. Læg et
lag druer, hæld lidt gelé over og lad det stivne.
Fortsæt til formen
er fyldt op. Vend geleen ud på et vædet fad, så glider den fint på plads.
Fyld evt. hullet med
flødeskum eller råcreme - drys med friske mynteblade!
Tips: Gelé kan også bruges til pynt, over bær på
en kage, en budding eller en fromage.
Ofte får man på den
måde en raffineret smagssammensætning.
Kog 1 dl vand eller
saft til en lage med 2-3 spsk melis efter smag.
Tilsæt 2 blade
smeltet husblas, der hældes i i en tynd stråle.
Smag evt. til med
andre smagsingredienser (likør, citronsaft, stærk kaffe, ca. 2 spsk).
Lad geleen tykne, hvorefter
den øses over desserten.
Hvis geleen bliver stiv, inden man er klar til pynt, varmes den forsigtigt op.