Stegning på spid
eller over grill går hurtigt, blot der er tilstrækkelig varme. Men kødet skal
være mørt, og derfor er det ofte en god ide at marinere det først. Citronsaft,
vin eller eddike i marinaden mørner kødet, olien gør det saftigt og lettere at
stege, og krydderier og urter giver en fin smag.
Se også Kalvekød
på grill
Hverdagsmarinade
Saft af 2 citroner eller 3
spsk vineddike
8-10 sorte peberkorn
1 dl olie
1 laurbærblad
1 kvist timian og
rosmarin
*
Pisk olie og
citronsaft. Tilsæt krydderier.
Marinade med vin
1-1½ dl rødvin eller
hvidvin
½ dl olie
1 løg, hakket
1 presset fed
hvidløg
3-4 tørrede enebær
6-8 hele peberkorn
*
Pisk olie og vin.
Bland de andre ingredienser i.
Oksekød på spid
Til 4 personer.
Marineringstid: ca 2 timer. Tilberedningstid: ca ½ time
# Ingredienser
400 g oksekød af
tyndsteg, culotte eller højreb
2 løg
250 g store
champignon
8 små tomater
1 peberfrugt
salt
paprika (edelsüss)
* Fremgangsmåde:
1. Skær kødet i
firkanter og læg dem i en skål med de hele, rensede champignon.
Hæld marinaden (se
opskrifter) over.
Stil skålen koldt og
vend kødstykkerne flere gange.
2. Pil løgene og
skær dem i tykke skiver eller del dem i kvarte.
Skyl tomaterne, skær
dem midt over og drys dem med paprika på snitfladerne.
Tag kernerne ud af
peberfrugten og skær frugtkødet i store stykker.
3. Sæt kød,
champignon, løg, tomater og peberfrugt skiftevis på portionsspid.
Læg spiddene på
grillristen, 10-15 cm fra gløderne.
Efter et par minutter pensles med siet marinade.
Spiddene skal
pensles og vendes ofte.
Stegetiden er 10-15
min.
4. Server flûte til
og en grøn salat.