Her får du isdessert i flere spændende udgaver. Fx iskagesandwich, mandel
is-sandwich, pistacie is-sandwich, kokos is-sandwich eller chokolade
is-sandwich.
Forberedelse: 30 min. Tilberedning: 17 min. 6 personer.
# Ingredienser
Vaniljeis:
4 dl mælk
1 stang vanilje
4 æggeblommer
100 g flormelis
Kager:
160 g smeltet smør
150 g muscovadosukker
2 æg
2 tsk vaniljesukker
250 g hvedemel
80 g usødet kakao
2 tsk bagepulver
1 nip salt
80 g mørke chokoladeknapper
80 g hakkede hasselnødder
* Tilberedning
Hæld mælken i en gryde.
Skrab vaniljekornene (bælgen flækket i 2 på langs) i mælken,
og kom bælgen i mælken. Bring i kog, og sæt til side.
Rør æggeblommer og sukker, indtil det er lyst og luftigt.
Tilsæt mælken under piskning.
Hæld blandingen i en gryde, og kog for lav varme 5 min
under omrøring, indtil blandingen hænger ved bagsiden af en
ske.
Kør blandingen i en ismaskine ifølge brugsanvisningen.
Kager:
Forvarm ovnen til 180 °C.
Rør smeltet smør, muscovadosukker, 2 æg og vaniljesukker.
Tilsæt, lidt ad gangen, mel, kakao og bagepulver.
Krydr med salt, og tilsæt chokoladeknapper og hasselnødder.
Beklæd en bageplade med bagepapir.
Form små kugler af dejen på papiret, og bag dem 12 min.
Tag dem ud af ovnen, og køl af.
Lav ”sandwiches” når kagerne er afkølet, ved at komme
1 stor kugle vaniljeis mellem 2 kager.
Klem dem sammen, og sæt på køl indtil servering.
Mandel is-sandwich
Udskift de hakkede hasselnødder i kagedejen med
80 g kværnede mandler.
Lav isen med 4 dl mandelmælk, og
erstat vaniljestangen med 2 tsk bittermandelekstrakt.
Pistacie is-sandwich
Udskift hasselnødderne med 80 g hakkede pistacienødder.
Tilsmag isen med 2 tsk pistacieessens og 3 dråber grøn
frugtfarve.
Kokos is-sandwich
Tilsæt 100 g revet kokos til dejen.
Udskift de mørke chokoladeknapper med hvide
chokoladeknapper eller -stykker.
Lav isen med 4 dl creamed coconut og 2 spsk revet kokos.
Chokolade is-sandwich
Udskift vaniljeis medchokoladeis med mørke chokoladeknapper.
Se alle de bedste opskrifter med Dessert Is og sorbet Frugt og bær Is sandwich
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------