Her får du isdessert i flere spændende udgaver. Fx isvafler
med jordbær, jordbær-yoghurt, jordbær-basilikum, jordbær-mandel eller med aceto
balsamico
Forberedelse: 20 min.
6 personer.
# Ingredienser
250 g meget modne jordbær
saft af 1 citron
85 g melis
1 dl piskefløde
2 dl vand
* Tilberedning
Skyl og nip jordbærrene.
Kom dem i en blender med 2 dl vand, og kør.
Hæld det i en stor skål.
Tilsæt citronsaft, sukker og piskefløde. Pisk.
Bland alle ingredienser sammen med et piskeris,
til cremen bliver lyserød.
Hæld den i en isbeholder, og sæt den i fryseren 30 min.
Tag isen ud, pisk den, og sæt den tilbage i fryseren 30 min.
Gentag denne fremgangsmåde, til isen er frosset.
Det tager mellem 2 og 4 timer.
Server isen i vafler.
Frossen jordbær-yoghurt
Pisk 4 æggeblommer, 5 spsk sukker og 2 tsk vaniljesukker.
Tilsæt 2 bægre cremet yoghurt, og fold stiftpiskede
æggehvider i.
Rør 350 g purerede jordbær i. Sæt det i fryseren.
Jordbær-basilikum is
Kør 500 g jordbær, 5 basilikumblade, saften af 1 citron og
100 g sukker i en foodprocessor.
Tilsæt 2½ dl flødeskum.
Jordbær-mandel is
Udskift flødeskummet med 5 dl mandelfløde.
Servér i vafler eller glas.
Jordbær is med aceto balsamico
Kør 250 g jordbær, 75 g sukker, 2 spsk aceto balsamico og
200 g mascarpone i en foodprocessor.
Se alle de bedste opskrifter med Dessert Is og sorbet Frugt og bær Tærter Brød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------