Dessert. Arbejdstid:
40 min. Iblødlægning: minimum 6 timer. Kogetid: 20 min. Frysetid: 3-4 timer. (4
personer) Middelsvær at lave. Pris:
Mellem. Retten kan fryses
# Ingredienser
Abrikosconfit:
400 g usvovlede, tørrede abrikoser
8 dl vand
400 g sukker (ca. 4,75 dl)
10 cm kanelstang
4-5 hele nelliker
1 usprøjtet citron
Vaniljeparfait:
6 æggeblommer
75 g flormelis (1,5 dl)
1 stang vanilje
5 dl piskefløde
Pynt: citronmelisse
Isform: ¾ l.
* Tilberedning
1. Sæt abrikoserne i blød aftenen før, dog mindst 6 timer, i
vand, der netop dækker.
Vaniljeparfait:
2. Pisk æggeblommer og flormelis hvidt og luftigt.
3. Pisk fløden stiv.
4. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
5. Bland æggemasse, flødeskum og vaniljekorn.
6. Hæld massen i en form og stil den i fryseren 3-4 timer.
7. Rør nogle gange i parfaiten den første time, da æggene
ellers kan synke til bunds.
Abrikosconfit:
8. Kog abrikoserne til mos i iblødsætningsvandet tilsat det
yderste af citronskallen, citronsaft, nelliker, kanelstang og sukker.
Det skal ske for svag varme og under låg.
9. Fjern kanelstang og nelliker, pisk, blend eller porer
abrikosmosen og server den varme abrikosconfit sammen med den kolde vaniljeparfait.
Pynt med et par blade citronmelisse.
Tips: Abrikosconfit klæ'r også chokoladeis særdeles godt.
Vaniljeparfaiten kan tilsættes 50 g grofthakkede valnødder.
Holdbarhed i fryser: 2-3 måneder.
Se de bedste opskrifter med
abrikoser
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------