Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Stegetid: ca 30 min. Middelsvær at lave. mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Forloren and:
2 svinemørbrad (ca.
600 g)
1 æble, fx Belle de
Boskoop
8 svesker uden sten
30 g smør (2 spsk)
2 dl bouillon
salt og peber
Sauce:
stegeskyen
2 dl (piske)fløde
15 g hvedemel (1½
spsk)
evt. kulør
Ufarvet bomuldsgarn
eller kødnåle
*
Sådan laves Forloren
and:
1. Befri mørbraderne
for sener og hinder.
Fjern også »slipset«
(bimørbraden). Gem dem.
2. Læg et dybt snit
halvt igennem mørbraderne på langs og bank dem let flade med håndroden.
3. Skræl æblet,
befri det for kernehus og skær det i smalle både.
4. Drys
mørbradstykkerne med salt og peber, fordel svesker og æblestykker på den ene
mørbrad, læg »slipsene« på nu og læg den anden mørbrad over.
Snør mørbraderne
sammen med ufarvet bomuldsgarn eller hold dem godt sammen med kødnåle.
5. Smelt smørret
lysebrunt i en gryde og brun »anden« på begge sider.
6. Tilsæt 1 dl
bouillon og lad kødet snurre ved svag varme ca. 15 min. under låg.
Vend det og lad det
snurre helt mørt under låg yderligere 10-15 min.
7. Tag kødet op, når
det er færdigstegt, og dæk det med folie, så det holder sig varmt.
Sauce:
8. Kom resten af
bouillonen og fløden i gryden og lad det koge igennem.
9. Rør melet glat
med lidt koldt vand og rør det i saucen.
Lad den koge et par min.
Smag til med salt og
peber og farv eventuelt med et par dråber kulør.
Server
pillekartofler til.
Tips: Forloren kylling:
Fyld mørbraderne med
persille i stedet for æbler og svesker og server Agurkesalat, gammeldags, til.
Kan fryses.
Holdbarhed: ca. 3 måneder.
INFO: Vinen på
billedet er en Cotes du Ventoux; som kan anbefales.
Vinområdet Côtes du Ventoux befinder sig ca. 50 km øst for
byen Orange på skråningerne omkring det fra "Tour de France" så
berømte bjerg Mont Ventoux. Tidligere blev vinene fra dette område solgt med
betegnelsen Côtes du Rhône, men takket være det høje kvalitetsniveau, ophøjede
de franske myndigheder området til en selvstændig appellation i begyndelsen af
70'erne. Den vigtigste drue i området er den fine Grenache, der sikrer Côtes du
Ventoux vinene den frugtsmagende, livlige og charmerende stil, der har gjort
vinene så værdsatte.
Se også opskrifter
med Forloren hare eller Forloren
dyresteg
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------