Litchi eller Lychee er det officielle navn på frugten, som
vi kender som kærlighedsfrugt. Den er på størrelse med en valnød. Den modne
frugt er rødlig og ru og med små knopper på overfladen, men den bliver dog
hurtig brunlig efter plukningen. I Tyskland kaldes den ofte kinesisk hasselnød.
Udseende
Skrællen er hård og læderagtig, men nem at pille af.
Frugtkødet er hvidt, saftigt og lidt geleagtigt i konsistensen.
Frugten er en stenfrugt, men den nøddeagtige, blanke sten,
der ligger inde i frugtkødet, er giftig og uspiselig.
Smag
Smagen er sød, syrlig og aromatisk. Den minder om jordbær,
roser og muskat.
Oprindelse
Litchi stammer oprindeligt fra Kina, hvor man har dyrket dem
i flere tusinde år. Litchitræerne vokser i de stedsegrønne regnskove i
Sydøstasien, herunder det sydøstligste Kina.
Historien fortæller, at en kinesisk kejser var så glad for
sin hofdame, at han plantede et duftende litchitræ for at behage hendes fine
næse. Derfor kaldes litchi også for kærlighedsfrugt.
Ud over Kina dyrkes litchi i vore dage i blandt andet
Taiwan, Indien, Asien, Australien, Israel, USA, Sydafrika, Madagaskar og
Mauritius.
Anvendelse
Frugten kan spises, som den er, til mellemmåltider og til
is, ost, i frugtsalater og andre desserter.
Den er også velegnet til at fjerne den brændende smag fra
stærke krydderier, når den spises til ris-, kød- og fiskeretter. Og i cocktails
er den flot som pyntebær.
Frugterne plukkes modne fra træerne, og de friske litchi
bliver transporteret til vore breddegrader med fly. Jo rødere eller violet en litchi
er, desto mere frisk er den. Den bliver dog hurtigt lys brun uden at være
blevet dårlig.
På køl og ved høj luftfugtighed kan frugten holde sig i 2-6
uger. Hjemme i køleskabet kan man højst have den liggende i et par uger, og ved
stuetemperatur er holdbarheden 3-4 dage. Frugtkødet kan fryses.
Litchi kan også købes som dåsekonserves og som frugtjuice.
Næringsindhold
Litchi er meget rig på C-vitamin. Desuden indeholder den
E-vitamin, folinsyre og niacin (B3-vitamin).