Vildtretter behøver
ikke at være dyr, elegant mad. Lidt ferske rester fra fryseren, af fx fasan,
duer eller harekød kan blive til en dejlig, nem søndags- eller gæsteret.
Benyt også vildthandlernes tilbud.
Til 4 personer.
Tilberedningstid: ca 1 time og 45 min. Fryseegnet.
# Ingredienser
4 skiver bacon,
hjemmeskåret
50 g smør
4 flåede, rensede
duer
1 stort løg
1 gulerod
200 g markchampignon
1 håndfuld tørrede
svesker uden sten
2½ dl piskefløde
1½ dl vildtfond
eller kraftig bouillon
2 spsk maizenamel
salt og peber,
paprika
* Fremgangsmåde
1. Gnid duerne ud-
og indvendig med salt og peber.
2. Stræk
baconskiverne ved at gnide dem med bagsiden af en kniv.
Bruger du færdigkøbt
sliced bacon er dette ikke nødvendigt.
Bind dem omkring
duerne.
3. Smelt 40 g smør i
en tykbundet gryde og brun duerne på alle sider.
4. Pil løget og hak
det fint.
Kom det i gryden og
lad det gyldne.
5. Skrab guleroden
og skær den i fine terninger, der også hældes i gryden.
6. Hæld sveskerne, fløden
og den kogende fond eller bouillon ved.
Evt. kan du komme et
par dråber kulør i saucen.
Lad duerne simre ved
svag varme i 1-1½ time, alt efter alder. (duernes)
7. Tag duerne op og
hold dem varme.
Jævn saucen med
maizenamel, der er udrørt i lidt vand.
8. Svits de rensede,
udskårne champignon 2 min. i resten af smørret på en pande.
Hæld dem i saucen,
der smages til.
9. Smørristede
kartofler og en grøn salat med flødedressing serveres til.
Fire duer i gryden er bedre
end 10 på taget.