En gammeldags oksesteg, der har simret i timevis, er altid
populær. Med denne delikate dildsauce, bliver det en ganske raffineret ret.
Server den med let kogte grønsager og nye kartofler.
Forberedelsestid 2 timer 5 min. Tilberedning 2 timer 15 min. Let. Til
4 pers.
# Ingredienser
1 kg okseklump, tyksteg eller inderlår
1 stor gulerod, i 4 cm bjælker
3 løg, i kvarte
1 stilk bladselleri, i 4 cm bjælker
1 stort fed hvidløg, i kvarte
6 dl oksefond (se opskrift)
1 lille laurbærblad
35 g smør
30 g hvedemel
150 g cremefraiche (se Kokketips nederst)
10 g friskhakket dild (eller 3 g tørret)
* Tilberedning
1. Ovnen forvarmes til 180 °C.
En lille smule olie opvarmes i en 2,5 l ovnfast gryde.
2. Oksestegen brunes på alle sider i den varme olie.
Læg den brunede steg over på en tallerken.
Skru ned for blusset og sauter gulerod, løg og selleri under
stadig omrøring.
Til sidst tilsættes hvidløget.
Læg oksestegen tilbage i gryden og hæld oksefonden over.
Væden skal dække kødet ca. halvt.
Krydr med salt og friskkværnet peber og tilsæt laurbær.
Bring det hele i kog og dæk gryden til, først med et stykke
bagepapir, dernæst et låg.
Lad retten simre ved svag varme i 1½ time.
Gryden kan også stilles i ovnen.
Vend kødet hver halve time.
Mærk efter med en kniv, om kødet er helt mørt.
Hvis ikke, skal retten koge i endnu 15- 30 min.
3. Sauce: Smørret smeltes i en gryde.
Tilsæt melet under kraftig omrøring.
Tag gryden af blusset og lad opbagningen køle let af
4. Tag oksestegen op af gryden og pak den ind i alufolie
eller bagepapir.
Hæld 6 dl af væden ned i en kande gennem en finmasket si.
Fjern grønsagerne og skum væden for evt. fedt.
5. Pisk væden ind i opbagningen ad flere omgange.
Stil gryden tilbage på blusset og lad saucen koge igennem i
ca. 3 min. ved svag varme.
Saucen skal koge ind, til den har en passende konsistens.
Hæld nu cremefraichen i saucen og lad den koge med i ca. 3
min.
Rør dilden i saucen og smag evt. til med mere salt og peber.
Hold saucen varm.
6. Fjern bomuldssnoren, hvis stegen er snøret.
Skær stegen i ca. 3 mm tykke skiver.
Hæld evt. lidt af den overskydende væde over, så skiverne
ikke bliver tørre.
Arranger skiverne i et lavt fad og hæld dildsaucen over.
Dæk retten til og lad den hvile i 5 min inden servering.
Kokketips
Brug fx cremefraiche 9% i stedet for 18%. Cremefraiche 38%
er næsten for fed til formålet.
Skal retten forberedes i forvejen, kan den skiveskårne steg
opbevares i lidt af væden og senere opvarmes langsomt.
Se alle de bedste opskrifter med Gryderetter
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.