Her får du en nem opskrift på en lækker og hurtig vegetarisk
gryderet. Prøv denne velsmagende gryde med gulerod, pastinak, kartoffel,
blomkål og champignon.
Forberedelsestid: 20 min. Kogetid: 40 min. Antal kuverter: 4
# Ingredienser
2 mellemstore gulerødder
1 mellemstor pastinakrod
1 mellemstor kartoffel
2 spsk olie
2 mellemstore hakkede løg
1 tsk stødt kardemomme
¼ tsk stødte nelliker
1½ tsk spidskommenfrø
1 tsk stødt koriander
1 tsk gurkemeje
1 tsk brune sennepsfrø
½ tsk chilipulver
2 tsk revet frisk ingefær
3,5 dl grønsagsfond
2 dl abrikossaft
2 spsk frugtchutney
1 mellemstor grøn peberfrugt skåret i tern på 2 cm
200 g små champignon
300 g små blomkålsbuketter
0,6 dl mandelmel
*Tilberedning
1. Skær gulerødder, pastinak og kartofler i stykker
på 2 cm.
Varm olien i en stor tykbundet gryde.
Kom løgene i og steg dem ved medium varme i 4 min, eller
indtil de er netop møre.
Tilsæt kardemomme, nelliker, spidskommen, koriander,
gurkemeje,
sennepsfrø, chilipulver og revet ingefær.
Steg det i 1 minut under omrøring, eller
indtil det begynder at dufte krydret.
2. Tilsæt gulerødder, pastinak, kartofler, fond, abrikossaft
og chutney.
Kog det under låg ved medium varme i 25 min.
Rør i gryden en gang imellem.
3. Tilsæt peberfrugt, champignon og blomkål under omrøring.
Lad det simre i endnu 10 min, eller indtil grønsagerne er
møre.
Rør mandelmelet i og server retten.
Tips:
Retten kan tilberedes dagen i forvejen og varmes inden
servering.
Opbevar den tildækket i køleskabet.
Alle slags grønsager kan anvendes i denne karryret.
Fx er broccoli, courgetter, rød peberfrugt eller søde
kartofler velegnede.
Retten kan serveres med dampede ris.
Man kan tilsætte en dåse kikærter for at gøre måltidet mere
fyldigt.
3
Se alle de bedste opskrifter med karry
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.