Lad fantasien få
frit løb - resultatet kan nemt blive denne fine, fristende fiskegryde. Til
sommerlig fiskegryde skal man bruge årstidens fisk og grønsager.
Til 6 personer.
Tilberedningstid: ca 50 min. Fryseegnet.
# Ingredienser
1 kg fiskefileter af
torsk, sej eller hellefisk
salt
1 citron
2·løg
2 porrer
2 spsk olie
1 fennikelknold
2 gulerødder
1 lille
blomkålshoved
2½ dl fiskebouillon
(af terning)
2½ dl hvidvin
1 knivspids safran
eller ½ tsk gurkemeje
200 g friskpillede
eller frosne rejer
½ bdt persille
* Fremgangsmåde
1. Drys fisken med
salt og lad den trække i 5 min.
Skyl den og dup den
tør.
Skær den i store
bidder, der dryppes med citronsaft.
2. Pil løgene og hak
dem fint.
Skyl porrerne meget
grundigt og skær dem i ringe.
Skyl fennikelknolden
og skær den i tynde skiver.
Skrab gulerødderne
og skær dem i tynde stave.
Fjern stokken fra
blomkålen og del den i små buketter.
3. Svits løg og
porreringe i fed stof i en tykbundet, stor gryde, indtil løgene er klare.
Tilsæt fennikel og
gulerødder.
Lad det svitse med et
par minutter.
4. Læg
blomkålsbuketterne ovenpå og tilsæt kogende bouillon, hvidvin, safran eller
gurkemeje og peber.
Lad det hele koge
op, skru ned for varmen og læg låg på.
Lad retten snurre i
8-10 min, til grønsagerne er næsten møre.
5. Læg fisken oven
på grønsagerne i gryden og lad den dampe mør under låg, til den er hvid i
kødet.
6. Drys rejerne
over, læg låget på og lad dem varme igennem.
Rør så lidt som
muligt i gryden.
Smag retten til.
Drys med hakket
persille.
7. Lun flute eller
grovbrød er bedst til denne ret.
Et andet tilbehør er
kogte kartofler.
Vinterkartofler skrælles, men nye kartofler skal blot skrubbes og koges.
Serveres gloende
varme med skrællen på.
Drys dem med groft
salt og giv koldt smør til.
Tips: Det kan godt
være svært at styre kogning/dampning af en fiskegryde over komfuret. Men
retterne kan også stilles i ovnen. Bring væsken i kog, inden den hældes over fisken
i fadet, der stilles i en 200 °C varm ovn.
Lad den dampe 6-10 min
med låg og 10-15 min uden, alt efter fiskens tykkelse.
Kogebog.dk har flere dejlige
fiskeretter se selv her