Æg i cocotte er æg bagt i små ildfaste portionsforme i et
vandbad. En glimrende morgenmad, men disse æg vil også være herlige som forret
eller frokostret. 💘
Forberedelsestid 15 min. Tilberedning 35 min. Til 4 pers.
# Ingredienser
30 g smør
1 lille porre, halveret og fintsnittet
185 g røget ørred, i mindre stykker
1¼ dl fløde
4 æg
salt og friskkværnet hvidt peber
3 tsk klippet purløg
* Tilberedning
1. Smelt smørret i en lille gryde.
Tilsæt porre og sauter den ved lav varme 8 min. Den må ikke
brune.
Smør imens 4 små cocotter med smør eller olie.
2. Tag gryden med porre fra varmen og rør ørred og en
tredjedel af fløden i.
Smag til med salt og friskkværnet hvidt peber.
Fyld ørredfyldet i cocotterne og lad dem afkøle.
Frem til dette punkt kan cocotterne forberedes dagen før og
stå og vente i køleskabet.
3. Stil ovnen på 170 °C.
Med en teske laves en fordybning i fyldet i hver cocotte.
Slå et æg ud i hver cocotte, hæld 1 spsk fløde oven på ægget
og drys med persille.
Stil formene i en sauterpande og hæld kogende vand på, så
det står halvvejs op om formene.
4. Bag formene i ovnen 20-25 min, til hviderne er faste og
blommen blød, men ikke rå.
Stil hver cocotte på en tallerken, drys mere purløg over og
server med varm, frisklavet toast.
INFO: Cocotte eller kokotte kaldes også for ramekin er en
glaseret keramikskål eller støbejernsskål til servering af mange retter. Skålen
rummer fra 0,2 til 1 liter og bruges blandt andet til servering af tærter, crème
brûlée, osteretter, is, soufflé eller tilbehør til hovedretter.
En cocotte kan bruges
i en ovn og er beregnet på høje temperaturer.
Se alle de bedste opskrifter med Morgenmad
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.