Ovnbagning er en god og sund måde at tilberede kartofler på.
Server med en frisk salat for at få et afbalanceret måltid. Kartofler er en af
vore vigtigste basisvarer.
Forberedelse 50 min. + afkøling. Tilberedning 20 min. 4 portioner
# Ingredienser
1 kg melede kartofler
1 salatløg
½ dl bulgur
1 æg
1 dl reven, mager ost
2½ spsk reven parmesanost
½ dl klippet purløg
½ dl hakket persille
reven skal af 1 citron
2 tsk friskpresset citronsaft
¼ tsk hvid peber
PANERING:
1 æg
1 spsk vand
1¾ dl rasp
½ dl reven parmesanost
1 tsk olie
* Tilberedning
1. Varm ovnen til 175 °C.
Læg bagepapir på en bageplade.
2. Skræl kartoflerne og kog dem møre.
Pres kartoflerne i en kartoffelpresser.
Finhak løget.
Lad bulguren trække i vand 10 min, hæld vandet fra.
Bland kartofler, løg, bulgur, æg, ost, purløg, persille,
citronskal, citronsaft og peber i en skål.
3. Bred blandingen ud på en tallerken.
Del i 8 lige store dele.
Drys et skærebræt med mel og form stykkerne til
aflange kroketter.
Køl kroketterne 10 min i fryseren.
4. Panering: pisk æg og vand i en skål.
Bland rasp og parmesanost.
Hæld blandingen på en tallerken.
5. Vend kroketterne i æggeblandingen. Rul dem i raspen.
Køl yderligere 30 min.
Læg dem på pladen, stænk med olie og bag i 20 min.
Server dem varme.
Kartoffelkroketter:
Pr. portion: Energi: Kcal 494 = kj 2074
Kulhydrat 67 g Protein 25 g Fedt 14 g (25%) Fibre 6 g
• Bulgur indeholder fibre og B-vitamin.
Tips:
Bulgur er knust hvede som føres i helsekostbutikker
og de fleste store supermarkeder.
Lad kornene dryppe af i en si, kram dem i hånden.
Kroketterne bliver bedst hvis de afkøles både før og efter
formningen. Ret dem til en sidste gang inden de bages i ovnen.
Kartoffelpresser
Se alle de bedste
opskrifter med Kartofler og med Grønsager.
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min..