Logo

Pappardelle-gratin

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pappardelle-gratin 

Anderledes hverdagsmad med meget smag som hele familien kan lide. Der bliver garanteret ingen rester. Server med grønsager.

Forberedelse 20 min. Tilberedning 25 min. 4 portioner

 
# Ingredienser
250 g pappardelle pasta (bred båndpasta)
250 g kogt skinke
3 æg
60 g smør
1 dl reven stærk ost
1 J1 dl cremefraiche
salt, peber
reven muskat
1 bundt purløg
2 fed hvidløg
fedtstof til fadet

 
* Tilberedning
1. Bring rigeligt med saltet vand i kog i en stor gryde.
Kog pastaen efter pakkens anvisninger til den er "al dente".
Hæld pastaen i et dørslag og spul den med koldt vand.
Lad pastaen dryppe af og stil den til side.

 
2. Skær den kogte skinke i strimler.
Del æggene i blommer og hvider.
Rør smørret blødt med et pæreformet piskeris og tilsæt
æggeblommer, ost og cremefraiche.
Pisk godt og bland med salt, peber og reven muskat.
Sæt ovnen på 200 °C.

 
3. Hak purløget fint og bland halvdelen i cremefraichemassen.
Pil hvidløgene og pres dem i og tilsæt så pasta og skinke.

 
4. Smør et ovnfast fad med smør og fyld det med pastablandingen.
Pisk æggehviderne til fast skum, med et nip salt og
bland det med resten af purløget.
Fordel æggehviden over pastamassen og stil fadet i ovnen.
Bag i ovnen i 25 min. til gratinen er gylden.

 
Pappardelle-gratin
Pr. portion: Energi: Kcal 601 = kj 2512
Kulhydrat 40 g Protein 32 g Fedt 35 g (52%) Fibre 1 g
• Anvend fuldkornspasta for at få ekstra fibre.

 
Tips:


Pappardelle-gratin 

Kødrester kan erstatte skinken.
Du kan selvfølgelig bruge andre typer pasta,
fx spiralpasta eller spaghetti.


Pappardelle-gratin 

Smør æggehviden ud med bagsiden af en ske
til et jævnt lag, så pastablandingen dækkes helt.
Små forhøjninger i æggehviden giver et
appetitvækkende udseende.

 
INFO: Pappardelle er en stor og bred pasta, der minder om fettuccine. Den friske type er 2-3 cm bred og kan have krusede kanter. Tør pappardelle med æg har til gengæld lige sider. Navnet stammer fra det italienske verbum "pappare", at slubre.

 
Se alle de bedste opskrifter med Pasta/nudler  eller Ris/bønner/gryn

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 4.151 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her