Sprøde og lækre pandekager med en krydret grønsagsblanding. Herlig vegetarmad som uden tvivl vil friste alle. På en ny måde • Gult majsmel er basismad i store dele af verden.
Forberedelse 40 min. Tilberedning 6-8 min. 4 portioner
# Ingredienser
2½ dl majsmel, fint (ikke polenta)
1 dl hvedemel
1 tsk salt
3½ dl mælk
3 æg
500 g frisk spinat
3 spsk mandelflager
4 -5 forårsløg
2 tsk olie
salt og peber
1 tsk friskpresset citronsaft
4 tomater
250 g mozzarellaost
4 tsk flydende margarine
* Tilberedning
1. Bland de to slags mel med 1 tsk salt, mælk og æg.
Pisk det sammen. Lad dejen hvile i ca. 15 min.
2. Sæt ovnen på 225 °C.
Skyl spinaten og fjern de grove ribber.
Bring rigeligt med letsaltet vand i kog.
Blancher spinaten i 1 min.
Skyl hastigt i koldt vand og lad det dryppe af i en si.
Rist mandlerne på en tør pande, til de er gyldne.
Stil til side.
Gør forårsløgene i stand og skær dem i tynde ringe,
også det grønne.
3. Opvarm halvdelen af olien på en pande.
Steg forårsløgene blanke.
Tilsæt spinat, salt, peber, mandler og citronsaft.
4. Skyl tomaterne og skær dem i skiver.
Skær mozzarellaen i tynde skiver (brug æggedeleren).
5. Bag 8 pandekager på en teflonpande.
Beregn ½ tsk fedtstof til hver pandekage ved bagningen.
Når pandekagerne er færdige så fortsæt som anvist under Tips.
Vegetariske majspandekager:
Pr. portion: Energi: Kcal 575 = kj 2415
Kulhydrat 47 g Protein 27 g Fedt 31 g (49%) Fibre 3 g
Tips:
Læg pandekagerne på to bageplader med bagepapir.
Derefter forbereder du de øvrige ingredienser.
Læg først spinaten på. Bagefter fordeler du tomat og
mozzarella jævnt over pandekagerne.
Bag i ovnen ved 225 °C i 6-8 min.
Se alle de bedste
opskrifter med Kartofler og med Grønsager.
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min..