Nyplukkede svampe er
en rigtig delikatesse, især hvis du har kendskab til de spiselige! Men
østershatte fra grønthandleren er heller ikke at foragte. Det smager
bare så godt.
Tid: 2 timer, heraf
15 min i køleskab og 1-1¼ time i ovnen. Retten er fryseegnet. Holdbarhed ca 3
mdr. Godt til 6 pers.
# Ingredienser
BUND:
3 dl hvedemel
100 g smør eller
margarine
2 spsk vand
FYLD:
1½ liter friske
svampe eller 500 g østershatte
2 spsk smør eller
margarine
3 spsk hvedemel
2 dl fløde 13%
1 dl mælk
250 g kvark
3 æg
1 bdt. purløg
½ tsk salt
¼ tsk peber
* Fremgangsmåde
1. Hak hurtigt
ingredienserne til bunden sammen.
Lad dejen hvile i
køleskabet ca 15 min.
2. Rul dejen ud og
beklæd en springform ca 22 cm i diameter med den.
Prik bunden.
3. Forbag bunden på
en rist nederst i en 200 °C varm ovn ca 15 min.
4. Gør svampene i
stand og skær dem i mindre stykker.
Svits dem i
fedtstoffet i en sauterpande til alt væden er kogt ind.
5. Drys hvedemelet
over under omrøring.
Spæd med væsken lidt
ad gangen. Tag gryden af varmen.
6. Tilsæt kvark,
æggeblommer, klippet purløg, salt og peber. Rør rundt.
Pisk æggehviderne
til fast skum. Vend dem i massen.
7. Hæld fyldet i
formen. Bag pien yderligere 45 - 50 min.
Dæk den evt. med
bagepapir eller folie mod slutningen af bagetiden.
8. Lad pien svale
lidt af.
Server den med en blandet salat eller med en grøn sauce af hakket spinat, grønsagsbouillon,
lidt hvedemel og cremefraiche.
Tips: Svampe på dåse/glas kan bruges i stedet for.
Gerne en blanding af forskellige slags.
Se alle de bedste opskrifter med Pie
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------